Kategori: Uncategorized

Jeg har efterhånden talt med en del nybagte mødre og fædre med efterfødselsreaktioner. Ét emne, jeg har bemærket ofte går igen hos mødrene er tanker og følelser omkring et amme-forløb, som er gået i vasken.

I denne sammenhæng beretter flere om, at omverdens kommentarer og alt det info, der ligger på nettet til tider kan skabe en følelse af at være en mindre god mor. Det er meget uheldigt, og derfor skriver jeg dette indlæg.

Det er let at komme til at føle sig som en mindre god mor, når du ikke ammer. Du skal ikke søge længe på nettet for at finde alle de gode argumenter for at amme dit barn. Allerede under graviditeten får de fleste et hæfte om, hvor vigtig amning er i den første tid, og sundhedsstyrelsen anbefaler amning i de første 6 måneder af barnets levetid.

Lad os se på 9 udsagn nybagte mødre har berettet om enten via kommentarer fra andre eller ved at læse på nettet:

Udsagn nr. 1. Modermælk indeholder antistoffer, som beskytter barnet mod infektioner og sygdomme. Hvis du ikke ammer, er dit barn mere udsat for forkølelser og sygdom.

Det er meget uheldigt at sige eller skrive sådan uanset om det er videregivet fra sundhedsprofessionelt personale eller familie og venner for hvilken mor har lyst til at føle sig skyldig i, at ens barn bliver ramt af sygdom?

Jeg betvivler ikke, at det er korrekt, at modermælk indeholder antistoffer, men hvor stor eller lille betydning det reelt set har, ved vi ikke, når vi ikke sidder med undersøgelsens data foran os. Hvis vi ikke har læst undersøgelserne, men kun konklusionerne er der meget viden, der kan fremstå i et andet lys.

Vi ved således ikke, hvordan det er blevet undersøgt, hvor mange kvinder eller børn, der har deltaget eller hvor længe forskningen har varet. Eksempelvis kan 15 % af børn, som har fået flaske døje med forkølelser, og 12 % af børnene, der er blevet fuldt ammet de første 6 måneder. Forskellen i eksemplet er meget lille, og kan også skyldes tilfældigheder.

Desuden ses eksempler på, at nogle børn, der bliver ammet ikke ofte render ind i forkølelser og andre børn, som bliver ammet døjer med forkølelser. Det samme er tilfældet med børn, der får erstatning. Nogle er tit syge, andre er ikke.

Udsagn nr. 2. Der er undersøgelser, som antyder, at brystmælk giver bedre mental udvikling.

Ovenstående fremgår at sundhed.dk. Det er det eneste, der står om dette udsagn, at undersøgelser antyder, at brystmælk giver bedre mental udvikling.

Det er igen ikke uddybet, hvordan det er blevet undersøgt eller hvordan bedre mental udvikling er defineret. Taler vi om intelligens, der kan måles i form af en IQ? Taler vi om barnets sproglige og motoriske udvikling? Hvad taler vi egentlig om? At benytte ordet antyder indikerer også, at det langt fra er sikre konklusioner.

Problemet med at skrive en sådan kommentar er, at mange mødre, helt forståeligt, vil blive meget kede af, hvis deres barn får en dårligere mental udvikling, fordi barnet ikke kan blive ammet.

Hvad kan hjælpe dig til ikke at føle dig trist, når du læser eller hører om et sådant udsagn?

Vi laver nu et lille eksperiment med vores tanker.

Tænk på og skriv evt. ned, hvem du kender i din omgangskreds, som du anser som intelligente mennesker. Undersøg dernæst, hvor mange af dem, der blev fuldt ammede og hvor mange der på et tidspunkt i løbet af de første 6 måneder modtog erstatning.

Du vil højst sandsynligt ikke kunne se de store forskelle ud fra hvilken type mælk personen har fået i din egen lille undersøgelse. Det samme eksperiment kunne du lave i forhold til den sproglige og motoriske udvikling eller hvad end du nu vil definere som mental udvikling.

Udsagn nr. 3. Babyer, som har fået erstatning er mere udsatte for at blive overvægtige som børn og unge.

Igen – hvor stor er forskellen, og hvordan er det undersøgt? Det er de kritiske spørgsmål jeg gerne vil adressere.

Overvægt er en kompliceret tilstand, som kan skyldes mange forskellige genetiske, miljømæssige og psykologiske komponenter.

Nogle overvægtige er blevet fuldt ammede, andre har fået erstatning. Ligesom der er mange normalt vægtige, som har fået erstatning en stor del af de første 6 måneder. Så længe du nogenlunde følger anvisninger for mængden på pakken med erstatning burde dit barn ikke være mere udsat for overvægt end et barn, der bliver ammet.

Udsagn nr. 4. Amning er godt for mor-barn tilknytningen

Under amning udskilles hormonet oxytocin. Populært kaldet kærlighedshormet. Dette hormon kan ligeså godt udskilles, når dit barn lægger i din arm og får flaske, fordi du er tæt med og i kontakt med dit barn. En god tilknytning er mulig uanset om din baby får mælk fra bryst eller flaske.

Udsagn nr. 5. Flaskebørn får ondt i maven

Jeg har talt med flere mødre, som bebrejder sig selv, hvis baby får ondt i maven efter opstart med erstatning. Igen kan der findes mange eksempler på at børn, der modtager erstatning ikke får ondt i maven.

Uden at være helt inde i emnet tør jeg godt skrive, at hvis baby får ondt i maven kan det blandt andet handle om, at der er noget ved det enkelte mærke barnet ikke tåler eller det kan være noget flaske-amme-teknisk fx at der sluges luft ved sutteflasken. Hvis du oplever, at din baby får ondt i maven, så tal med sundhedsplejersken. Der kan helt sikkert findes en løsning.

Udsagn nr. 6. Jeg har kæmpet mig igennem brystbetændelse, revner i brysterne, svære nætter, en baby der tog langsomt på i en periode, så det kan du da også.

Dette er en meget ubrugelig kommentar at modtage for en nybagt mor af mange årsager. Kvinder er ikke ens, og smerter er usammenlignelige, fordi smerter udgår fra hjernens smertecenter.

Der kan være forskel på, hvornår i forløbet en brystbetændelse eller revner i brysterne sker. Rammer det hele fx sammen lige kort tid efter fødslen, som kan have været en traumatisk oplevelse, hvor du knap nok har nået at lande, kan det for nogle kvinder opleves voldsomt.

Ligeledes kan det for nogle kvinder opleves voldsomt, hvis alt starter roligt og idyllisk og du pludselig står med store smerter, og en baby, der oplever akut sult.

Babyer er heller ikke ens. Nogle finder hurtigt sutteteknikken, andre får hele tiden forkert fat. Nogle sover meget i starten, andre gør slet ikke.

Du har sikkert hørt udsagnet “Ingen fødsler er ens”, og det samme kan siges om tiden efter fødslen. Har du haft en traumatisk eller utryg følelsesoplevelse kan det sætte sig i hele dit nervesystem i tiden efter fødslen, så smerter ved amning kan føles meget voldsomme.

Udsagn nr. 7. Hvis du ikke kan amme er det fordi, du ikke er god nok til at slappe af.

Også her er det let ikke at føle sig god nok

“for hvis nu bare jeg kunne finde noget mere ro i mig selv, så ville der være mere mælk”.

Så enkelt er det ikke altid. Stress kan have en indvirkning på din produktion af mælk, men det der stresser den ene behøver ikke at være en stress faktor for en anden.

Det er meget individuelt, hvad der skaber stress i dit system. Nogle kvinder har masser af mælk og kan samtidig løbe rundt og lave en helt masse praktiske gøremål, hvor andre oplever, at når de prøver at sidde stille en hel dag og lade alt det praktiske ligge, så produceres der stadig ikke nok mælk.

Tanken om de ulidelige smerter, der er opstået kan også stresse kroppen for

“åh nej, nu skal h*n snart spise igen og hvordan går det så lige næste gang?”.

Nogle mødre slapper af og finder ro i at have gæster, og andre oplever stress. Dermed har corona-situationen været en hjælp for nogle nye forældre og for andre har det været rigtig svært.

Kort sagt, det er forskelligt, hvad der stresser den enkelte, og det er meget forskelligt, hvilken start du har fået på livet som ny mor, og er det en stressende fødselsoplevelse, der har sat sig i din krop kan det være svært selv at gøre noget aktivt for at ændre det på kort sigt.

Udsagn nr. 8. Flasken er det nemme valg, så sover baby meget bedre og andre end mor kan amme.

Ja, nogle flaskebørn sover godt om natten, men det kan du også finde ammebørn, der gør. Har du et barn, der tidligt begynder på flaske er det sjældent de sover hele natten, så der skal du eller din partner op om natten og her når du at vågne rigtigt op, hvorimod nogle kvinder, der ammer beskriver, at de nærmest kan amme i søvne.

Hvis du har kæmpet en kamp med amningen eller bare ikke ønsker at amme, er det ikke fedt, at nogle ser flasken som det nemme valg, og det er heller ikke alt ved flasken der er nemt og slet ikke de første 4 måneder, hvor alt vandet skal koges på forhånd. Din egen mikroovn lærer du at kende, men så snart du er ude af huset opstår der udfordringer i forhold til andres mikroovne. Du kan købe mælk, der er varmebehandlet, men det er en dyr fornøjelse. Og så kan du lige have varmet din korrekt doserede mælk for så at opdage, at baby ikke var særlig sulten alligevel og så kan du hælde mælken ud.

Andre gange er baby mere sulten og så skal du enten varme en helt ny flaske eller forsøge at dosere den korrekte mængde pulver med den korrekte mængde forkogte vand. Ulempen er klart, at mælken uanset hvor hurtig du er ikke er klar lige med det samme, så nej flasken behøver absolut ikke være et lettere valg.

Der er udfordringer uanset om det er amning eller flaske-amning. Det er blot nogle forskellige udfordringer. At andre kan flaske-amme dit barn kan være rart for nogle, og for andre er det ubehageligt og smertefuldt at skulle sige højt, at tante Oda ikke skal give dit barn mad.

Udsagn nr. 9. Hvis amning ikke lykkes, er det fordi far ikke støtter eller at far har en negativ holdning til amning.

Der er måske enkeltstående tilfælde, hvor fars holdning har en negativ indvirkning, men langt de fleste kvinder beretter om, at far har været en kæmpe støtte både under traditionel amning og flaske-amning, og det er ikke rart for hverken mor eller far at skulle gå rundt med uretmæssige bebrejdelser om ikke at have støtte nok.

Sandheden er at der kan være virkelig mange forskellige årsager til at amningen ikke fungerer. Og det væsentlige må være mor og babys trivsel. Trives mor og baby så er der skabt gode forudsætninger for tilknytning, kontakt og god udvikling. Det er godt at give dit barn flaske og det er godt at amme, hvis det fungerer.

Den gode nok mor er optaget af, at barnet får mad og at barnet trives uanset hvor mælken kommer fra. Mødre der ammer og mødre, der giver erstatning er lige gode!

Hvordan når vi så derhen, hvor mødre ikke skal føle skyld, skam og selvbebrejdelser over ikke at kunne amme? Jeg håber dette indlæg kan være et skridt på vejen.

Du kan have forberedt dig nok så godt på, hvordan du skal amme, men du ved først, hvordan det er for din krop og hvordan din baby sutter, og hvordan du så reagerer, når du står i situationen, og du kender først udfordringerne med flaske, når du står med flasken.

Nogle beskriver, at de ikke kunne lide følelsen af at amme, andre at de virkelig gerne ville det, og kæmpede en kamp og at følelserne omkring et amme stop har været ambivalente.

Den første tid som ny mor er du fyldt med hormoner. Måske kan du mærke glimtvis af hygge midt i smerterne, men du mærker også et barn, der ikke tager nok på og er ulykkeligt, så hvad skal du gøre, og er amningen så dit behov eller babys eller samfundets uskrevne regler eller egne forventninger til samme?

Ord har betydning

Modermælkserstatning kalder vi det mælkepulver, som mange babyer på et tidspunkt overgår til i løbet af de første 6 måneder. Ja, det er en erstatning af modermælken, men ved at bruge ordet erstatning ligger også indirekte en opfattelse af, at det ikke er lige så godt som “den ægte vare”, så hvis vi kaldte det mælkepulver ville det måske føles mere ligestillet med modermælk?

Pulveret er ikke skabt af kvindens krop, men der er blevet gjort virkelig meget for og bliver fortsat gjort en masse for, at pulveret skal være rigtig sundt og godt, og det er virkelig fornuftigt, det pulver, der findes på markedet i dag. Vi har høje standarder for fødevaresikkerhed i Danmark, så det gælder selvfølgelig også pulver til babyer.

Mange oplever under graviditeten at få et hæfte om amning og tidlig kontakt. Kun få har fortalt mig, at de fik ligeså meget info om at amme med en flaske, men hvorfor egentlig det? Det bekræfter den uskrevne forventning om, at amning via bryst skal være førstevalget.

Ligestillet information om de to muligheder med alle dets fordele, udfordringer og potentialer allerede i graviditeten ville måske fjerne noget af forestillingen om, at den gode nok mor ammer sit barn.

De nuancerede kommentarer

Der findes heldigvis også mange rigtig gode kommentarer og nuancerede holdninger hos fagprofessionelle, andre småbørns forældre osv. Mange forstår godt, hvis du vælger flasken og at den gode mor ikke sidder i brysterne.

Jeg har også talt med kvinder, hvor amningen kom til at køre godt, som har sagt, at havde det været en kamp, havde de ikke taget den kamp. Det ville være for synd, hvis baby tit var ulykkelig eller ikke tog nok på.

Jeg så en kvinde i tv for ikke så længe siden med rigtig meget mælk, som hun donerede til meget for tidligt fødte, da der ikke er udviklet et pulver til dem.

Kvinden fortalte, at hun næsten ikke turde tale højt om, at hun havde så meget mælk, at hun gav det væk, af frygt for at såre nogle af de mange kvinder, der kæmper med amning. Det er en anden problematik, som jeg måske skriver et indlæg om en anden dag for selvfølgelig skal man ikke være ked af at kunne producere meget mælk, ligeså vel som i det modsatte tilfælde.

Venlig hilsen

Psykolog Louise Jensen

Leder du efter mere i samme genre? Læs her https://psykologlouisejensen.dk/foedselsdepression/

https://www.instagram.com/psykolog_louisejensen/?hl=da

Dit mindset farver din tænkning, dine handlinger, dine følelser, din motivation, dine underliggende forestillinger samt din opmærksomhed. I dette indlæg vil jeg beskrive tre mindset: Konkurrence mindset, Trussels mindset og Egenomsorgsmindset.

Konkurrence mindset

Hvis dit mindset er indstillet på konkurrence vil det farve din tænkning. Du bliver optaget af, at du vil have eller opnå noget bestemt. Det kan være, du tænker, at du skal have 12 til eksamen, ellers er det ikke godt nok. Det kan også være, du er forælder og at du vil være den bedste mor eller far.

Er det er problem at være konkurrencepræget?

nej, vil svaret være op til en vis grænse. Der kan være meget fremdrift i at ville vinde et spil, eller en fodboldkamp. Du bliver begejstret ved tanken om, at du kan vinde og du kan måske genkende, at du får et særligt “drive”, som er nødvendigt, hvis du vil klare dig godt.

Sammenligning

Udfordringen kan opstå, hvis din underliggende forestilling og motivation handler om at være bedre end andre og at opnå en bestemt social status og anerkendelse, hvor du sammenligner dig med andre. Det kan være en umulig kamp at sammenligne dig selv med andre, for ingen er ens, og ingen andre har gået i dine sko eller gået de veje, du har.

Tænk på en smuk blomstereng. Ingen af blomsterne overvejer at sammenligne sig med andre. De blomstrer bare, og er smukke og unikke og fuldstændig usammenlignelige.

Selvværd og præstationsangst

At være konkurrenceminded er godt i forhold til at opnå konkrete mål, men hvis det kommer ud af proportioner kan det være skadeligt for dit selvværd. Det er svært at være god nok, hvis målet med alting er perfektion. Når du begynder at stræbe efter perfektion ud fra en konkurrencebaseret tankegang, kan det i nogle tilfælde føre til præstationsangst, fordi målet du har sat er uopnåeligt. Uopnåeligt fordi ingen eller intet er perfekt. Dit mindset skifter til at være trusselsfokuseret.

Præstations og perfekthedskulturen

Mange unge i dag beretter om udfordringer ved at leve i en præstations- og perfekthedskultur. Alt ser fint poleret ud på sociale medier, og der dannes en falsk virkelighed, et glansbillede, som giver mange unge en følelse af konstant at være forkerte. Skole og karrieremæssigt måles meget i dine præstationer. Fokus rettes på at opnå succes. Det kan give en følelse af, at du er dine præstationer, fremfor at fokusere på, hvem du er som menneske, og hvilke værdier du har med dig og er i gang med at udvikle.

Trussel mindset

De fleste kender til at opfatte en situation som en trussel. Det kan eksempelvis være en eksamen. Tænkning og motivation kommer til at omhandle at overleve eller bare at komme igennem den ubehagelige oplevelse.

Ved trusler kan vi mennesker enten reagere ved at kæmpe, flygte eller fryse i situationen. Følelsen du mærker er angst. De underliggende forestillinger kommer til at omhandle, hvad der mon kan ske? De såkaldte “hvad nu hvis” – tanker eller katastrofetanker. Du ser for dig, at det hele går galt og hvis det er en eksamen dumper du helt sikkert. Det vil tankerne fortælle dig.

Din opmærksomhed er konstant rettet mod at scanne omgivelserne eller eksaminators spørgsmål som trusler. Din krop vil helt sikkert ikke have det godt, hvilket forstærker din følelse af, at situationen er farlig.

Hvordan kan du komme ud af dit trussels mindset eller sørge for at holde den vigtige balance i et konkurrence mindset?

Èt af svarene kan ligge i at få fokus på et helt andet mindset, som for mange er ukendt. Nemlig det mindset, der omhandler egenomsorg. Jeg vil gerne pointere, at du er den vigtigste person i dit liv. Du sidder måske nu og er meget uenig, og vil hurtigt kunne komme i tanke om andre betydningsfulde mennesker, som du anser som mere vigtige. Dine venner, forældre, søskende, børn eller kæreste osv., men du er den vigtigste, simpelthen fordi, at du skal være i balance for at kunne give noget til andre. Det hele starter og slutter altså med dig selv. Derfor giver egenomsorg mening.

Egenomsorgsmindset

Tænkningen i egenomsorg handler om at ville drage omsorg for dig selv, at du behandler dig selv på en varm, venlig og omsorgsfuld måde. Det handler om din indre stemme, som skal være kærlig. Du vil tale til dig selv på samme måde, som du vil behandle din bedste ven.

Hvis du bliver god til at yde egenomsorg vil din følelse af tryghed og tilfredshed øges. Du vil være motiveret for at hjælpe dig selv, og din opmærksomhed vil være mere åben og nysgerrig i forhold til, hvad der sker inden i dig. Du vil være optaget af, hvad der skal til for at lindre dine smerter, stress eller bekymringer. Du kender sikkert, at det er lettere at overskue situationer, hvis du er i overskud.

Det er meget forskelligt, hvilke handlinger der for den enkelte opfattes som egenomsorg. Du skal finde ud af, hvilke handlinger du kan foretage dig, hvor du behandler dig selv med omsorg.

Mental sundhed er vigtigt

Rigtig mange mennesker går op i fysisk sundhed og træning, hvilket er rigtig godt. Din mentale sundhed og velvære er ligeså vigtigt som den fysiske. Du er ét menneske, som både indeholder en fysisk skal og et mentalt indre.

Fysisk og psykisk kan således ikke adskilles, men påvirker hinanden gensidigt. Derfor: Husk den mentale del, hvor egenomsorg er en vigtig faktor. Med god egenomsorg bliver trusselsbilledet mindre og der kan skabes bedre balance i et konkurrencemindset.

Download de grafiske illustrationer her. https://psykologlouisejensen.dk/wp-content/uploads/2020/10/Mindset-trussel-konkurrence-egenomsorg.pdf

Venlig hilsen

Psykolog Louise Jensen

Jeg oplever i øjeblikket en del henvendelser fra gravide, som føler sig utrygge grundet situationen med corona virus. I denne anledning har jeg været meget heldig, at min gravide psykologkollega Pernille har valgt at skrive et indlæg om, hvordan det er at være gravid i denne tid samt gode råd til, hvad der kan hjælpe.

Indlægget er redigeret i et meget lille omfang af undertegnede. Det står stort set, som det er skrevet af Pernille.

Tak for dit bidrag!

Det er mit håb og min klare overbevisning, at Pernilles refleksioner vil kunne hjælpe mange gravide.

Gravid mens samfundet forandres markant grundet COVID-19.

I denne tid med COVID-19, er der rigtig mange, der tilbyder hjælp til gravide fx i form af online fødselsforberedelse og gratis jordemodersamtaler. De praktiske informationer der gør sig gældende lige netop for dig, din graviditet og fødsel, kan du finde hos din jordemoder eller hos det hospital du er tilknyttet. På samme vis har Sundhedsstyrelsen skrevet om COVID-19 og gravide og hvordan du passer på dig selv (https://www.sst.dk/).

Det jeg vil give dig svar på her er, hvordan det kan være at være gravid i denne tid, enkelte tips til hjælp til selvhjælp og ellers kun en varm anbefaling om at booke en tid med en terapeut – virtuel naturligvis, hvis disse tips ikke er nok.

Selv psykologer kan blive påvirket

Det er ingen hemmelighed, at selv psykologer kan blive bekymret i disse tider og især når ens krop er ekstra påvirket af et hav af hormoner, hvilket min også er, da jeg er højgravid. Jeg havde lige taget hul på min barsel, da Covid-19 rigtig brød ud i vores samfund og vores statsminister trådte frem på skærmen og lukkede store dele af Danmark ned.

Jeg havde på daværende tidspunkt ikke de store bekymringer, hverken før eller efter statsministerens pressemøde. Oplysningen om, at gravide placeres i kategorien ”Særlig risikogruppen”, tog jeg også meget roligt, da det kun er ud fra et forsigtighedsprincip. Jeg fandt dermed det positive i forhold til den oplysning.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen beviser for, at gravide er
særlige udsatte eller fosteret, men for en sikkerhedsskyld skal gravide og sundhedspersonalet tage deres forholdsregler for at passe på mor og barn. På dette tidspunkt, var jeg selv mere bekymret for mine medmennesker, der er i særlig risiko gruppen grundet alderdom eller kronisk sygdom.

Som dagene gik, blev jeg dog mere bekymret, hvilket skete i takt med, at flere og flere ting ændrede sig. Der kom flere restriktioner. Mediernes narrativ og alle de forvirrende informationer der begyndte at komme frem om ændringerne på landets fødegange og i hjemmefødselsordningerne, bekymrede mig meget.

Mine bekymringer opdagede jeg ved, at jeg begyndte at spænde mere op i kroppen, især nakken, skuldrene og i min kæbe. Desuden blev mobilen hevet flittigere frem for at tjekke nyhederne eller prøve at få tankerne hen på noget andet. Fx ved at se ligegyldige stories på Instagram eller søge nettet tynd for babyting.

Jeg blev hurtigt klar over, at jeg var kommet ud af min sædvanlige balance. Jeg var blevet utryg. Utrygheden kan komme, når tingene ikke går som forventet eller man ikke ved, hvad man kan forvente længere. Jeg har altid selv forberedt mig på, at jeg ikke kan forberede mig på noget som helst i forhold til selve fødslen. Ingen ved, hvordan den bliver.

Metaforisk, ser jeg disse tider som et skib, der ikke er færdig bygget, men bygges samtidig med vi alle sejler med det. Ingen af os ved, hvad morgendagen bringer, hvilke ændringer, forandringer, forhindringer vi vil støde på, på denne rejse.

For mig er det svært at være i min første graviditet, når de ting jeg skulle finde tryghed i og som skulle hjælpe mig med at blive klædt på forsvinder, hvilket skabte og til tider stadig kan skabe en del bekymringer hos mig. Fx blev min fødselsforberedelse aflyst og enkelte jordemoderkonsultationer ændret til telefonisk konsultation i stedet.

Jeg kan se på de sociale medier, hvor folk i diverse graviditetsgrupper skriver opslag med deres bekymringer – nogle endda med store følelser som fx vrede, andre med sorg og andre med en række spørgsmål til situationen og deres fødsel.

Vi vælger ikke selv, hvordan vi reagerer

Vi mennesker reagerer forskelligt i krisesituationer og vi vælger ikke selv. Det er vores hjerne, der vælger for os, om vi skal reagere med kamp fx vrede indlæg rettet mod sundhedsvæsnet, flugt fx ind i en helt række afsnit af sin yndlingsserie eller frys, hvor man bliver handlingslammet. Det nytter derfor ikke at pege fingre af dem som reagerer på en anden måde, end du selv ville have gjort.

Vi kender måske alle sammen, at efter at have oplevet noget voldsomt, at vi står og tænker tilbage på, hvordan vi gerne ville have reageret anderledes. I stedet er det bedre at prøve at forstå adfærden bag sine egne handlinger eller sine medmenneskers.

Vi har brug for at forstå meningen med situationen

Vi mennesker har i alle situationer brug for at forstå meningen med tingene og får vi ikke meningen/forklaringen/årsagen leveret, så forsøger vi at skabe den selv, og så er det, at det kan blive farligt, da fantasien er på frit spil. Her sætter vi selv brikkerne sammen, som vores fantasi tillader os og dermed kan vi komme til at skabe et forvrænget billede, der er langt fra den egentlige sandhed.

I en graviditet eller under en fødsel, for den sags skyld, er det særlig vigtigt, at tingene giver mening for den gravide. Det giver mening, at man skal føde sit barn, men det kan være svært at forstå meningen med de restriktioner, der kommer. Restriktioner der rammer ind i de forestillinger den gravide kan have om sin graviditet eller fødsel.

Med en graviditet følger allerede mange tanker og følelser. Alt fra naturlige bekymringstanker, lyserøde drømme og hormoner, der får følelserne til at skifte fra det ene øjeblik til det næste. Jeg ser derfor gravide som ekstra sårbare, når de står i krisesituationer, som den Covid-19 har bragt vores samfund i.

Hvad kan du selv gøre, for at få styr på dine tanker, følelser og få skabt den vigtige meningsdannelse?

Jo mere du kan stresse af, jo bedre er det for dig og det lille barn du bærer på. Find noget der kan motivere dig til at ændre de måske dårlige vaner, der er kommet til dig, den seneste tid. Nogle af dem kender du måske fra din fortid, andre kan være nye, som skal undersøges og gøres mere bevidst for dig, før du kan ændre dem. Du kan læse mere omkring stress her https://psykologlouisejensen.dk/stress/

Find aktiviteter der kan give dig ro. Det kan fx være: En god gåtur et øde sted, lytte til dit ynglingsmusik, lytte til podcast, sætte din ynglings film/serie på, give dig selv tid til at fordybe dig i noget kreativt fx at male, skriv en dagbog med alle dine tanker du evt. kan henvende til barnet, du har inde i maven.

Luk ned for de sociale medier, begræns læsningen af nyheder og tænk over, hvor den information du får kommer fra. Er det fra en troværdig kilde? Gælder den nye viden du har fået også for din
graviditet/fødsel/hospital? Prøv at få så meget af din viden fra din egen jordemoder/hospitalshjemmeside og fra Sundhedsstyrelsen.

Find dine positive tanker frem. Det kan simpelthen ikke siges nok. Find det positive i alt du kan og forsøg ikke at slå dig selv oven i hovedet, når du ikke lever op til dine egne idealer og fx spiser en ekstra flødebolle efter en hård dag følelsesmæssigt. Skriv/tænk gerne hver dag på tre positive ting der er sket i løbet af dagen.

Sidst men ikke mindst så er det utroligt VIGTIGT, at du accepterer dine tanker og følelser. Det er virkelig helt okay at have det, som du har det. Du skal være mor og måske i en tid, der forekommer utryg og ukendt. Du er proppet med hormoner, der påvirker dig og dit beskyttergen er ved at udvikle sig. Der sker så meget ukendt i og med din krop og når den verden du kendte, samtidig begynder at ændre sig, så er det naturligt, hvis du vil komme til at vakle og skal finde fodfæste på ny. Det gælder for os alle. Selv for en psykolog som mig.

Benyt dig af nogle af disse links til meditative øvelser du kan lave der hjemme, som kan hjælpe dig med at finde fodfæste igen:

https://www.mettekold.dk/naervaer-mindfulness-meditation/20-guidede-ovelser-og-meditationer/20-guidede-ovelser-og-meditationerhttps://vedfelt.dk/test-3

Det kan også være hjælpsomt at få al den fysiske nærhed, du overhovedet kan komme til. Har du en partner så kram med vedkommende ekstra meget disse dage, det udløser nemlig beroligende hormoner.

Til partneren

Som partner kan det også være en svær tid. Måske er du bekymret for ikke at må deltage ved fødslen eller du har fået følelsen af, at du er blevet sat endnu mere ud på sidelinjen, når du ikke må deltage ved en betydningsfuld aftale hos jordemoderen eller ved en scanning på sygehuset fx. Det kan også være du er bekymret for økonomien – mister jeg nu mit job? Det kan være svært, når bekymringerne er forskellige mellem dig og din gravide partner.

En del par oplever, at når man selv er meget bekymret, at det kan være
vanskeligere at rumme den andens bekymringer også. Du oplever måske også, at du ikke føler, at din gravide partner lytter til dig på samme måde eller får spurgt ind til dig, hvilket kan skabe nogle tanker og følelser hos dig, som du ikke får delt. Det er utrolig vigtigt, at I begge får talt om det der rører sig i jer og at I føler, der er plads til hinandens tanker og følelser på en anerkendende måde.

Måske tager din partner ikke det første skridt, til at få talt om tingene, så måske kan du være den modige og gøre det? Fungerer det ikke for jer, så tøv endelig ikke med at søg hjælp ved jordemoderen eller hos en terapeut.

De bedste hilsner
Pernille

Endnu engang af hjertet tak til Pernille for hendes bidrag! Det er en stor ære at få lov til at udgive hendes tekst på denne side. TAK!

Corona angst er et nyt fænomen, der er opstået indenfor få uger som følge af den verdensudbredte virus. Corona angst forstås i denne sammenhæng bredt som angst for at blive syg samt angst udløst med årsag i coronakrisen. Situationen omkring virussen skaber angst på mange forskellige planer samt generel mistrivsel. Hvis vi ser på situationen fra et større perspektiv, er verdensøkonomien voldsomt påvirket, og mange mennesker holder vejret for fremtiden er uvis. Ingen ved, hvornår situationen igen er normaliseret eller hvilken normalitet vi på den anden side skal vænne os til. Angsten og usikkerheden kan her ikke opfattes som irrationel, da situationen ikke kan betragtes som tryg og sikker. Hvis du går og er usikker og bekymret i disse tider, er du helt sikkert ikke alene om det. I dette indlæg nævner jeg nogle af de psykologiske tilstande, som corona krisen vedrører samt mit bud på, hvordan krisen vil påvirke forskellige tilstande indenfor angst, stress og depression.

Sygdomsangste kæmper med corona angst.

Lider du af sygdomsangst kan du være særligt udfordret. Dette skyldes, at du ved sygdomsangst – som navnet antyder – er angst for at blive ramt af sygdomme og for at du fejler noget alvorligt. Hvis du lider af sygdomsangst, vil en stor del af dine tanker i øjeblikket meget sandsynligt kredse omkring coronavirus. Dine tanker vil være hurtige til at fortælle dig, at du helt sikkert er meget syg. Du vil højst sandsynligt også tolke ufarlige kropslige symptomer som sikre tegn på, at du har coronavirus samt sidde meget på nettet eller følge intents med i tv.

Hvad kan du gøre? Det er vigtigt at arbejde med dine tanker samt udfordre dem. Derudover er det vigtigt at slukke lidt for nyhedsstrømmen. Normalt ville anbefalingen herfra være at foretag en realitetstestning. Det vil sige, hvad er den objektive sandsynlighed for, at du reelt set er ramt af coronavirus? Spørgsmålet er dog vanskeligt at besvare, da vi ikke kender omfanget af smitten endnu, men prøv alligevel at sætte situationen i perspektiv. Der er nemlig stadig et stort flertal, som ikke er smittede. Det er væsentligt at arbejde med, hvor du lægger dit fokus, fordi det du fokuserer på vokser.

Brug for at læse mere? https://psykologlouisejensen.dk/sygdomsangst/

Flere OCD ramte er særligt udfordret i tiden.

Hvis du lider af OCD og især i den form, der omhandler angst for bakterier og sygdomme, så har du sandsynligvis oplevet at dine tvangstanker og/eller handlinger er blusset op som følge af corona situationen, hvor du af gode grunde bliver bedt om at være hyppig med håndvask eller at anvende håndsprit samt generelt foretage hyppig rengøring i hjemmet og isolere dig grundet smittefare. Dette skaber et stort paradoks for det er vigtigt, at vi alle gør en indsats og følger myndighedernes anvisninger, men at udføre ritualerne i overdrevent omfang er selvfølgelig ikke hensigten.  

Hvad kan du gøre? Det allervigtigste råd er at undgå stress, da stress forværrer din OCD. Det vil sige, du skal finde ud af, hvordan du bedst muligt på daglig basis reducerer dit stressniveau eller sagt på en anden måde: Hvad afstresser dig indenfor det, du selv har magt over? Desuden er det vigtigt at arbejde med dine tanker. Det er bedre for dig at acceptere dine tanker end at undertrykke dem. Det vil højst sandsynligt føre til at dine eventuelle handlinger bliver mindre invaliderende for dig.

Eksempel:

1. Automatisk tanke: ”Jeg smitter nogle med COVID-19, hvis jeg ikke gør rent hele tiden. Alle jeg kender dør!” Følelsen vil da blive meget angstfyldt.
2. Prøv nu at sige følgende. ”Jeg har en tanke om, at jeg smitter nogle, hvis jeg ikke gør rent hele tiden og at alle jeg kender dør”
3. Og træd så et skridt længere væk og sig til dig selv. ”Jeg observerer nu, at jeg har en tanke om, at jeg smitter nogle, hvis jeg ikke gør rent hele tiden og alle jeg kender dør”
4. ”Jeg accepterer, at jeg har observeret, at jeg har en tanke om, at jeg smitter nogle, hvis jeg ikke gør rent hele tiden og alle jeg kender dør.
5. ”Jeg accepterer min tankeobservation, fordi jeg har ved, at den blot er en tanke. Når jeg accepterer tanken og giver den lov til at være der er det lettere at se den som en tanke fremfor en sandhed”

Hvordan er din følelse når du når til punkt 5.? Har den ændret sig?

Socialt angste risikerer øget undgåelsesadfærd.

Hvis du lider af social angst i et omfang, som begrænser dig i at gå udenfor dit hjem, så tænker du måske, at du umiddelbart har nemt ved at håndtere situationen som følge af coronavirus, hvor du netop bliver opfordret til at holde afstand, men social undgåelsesadfærd vedligeholder desværre din angst, fordi du ikke får testet dine tankehypoteser. Du bliver begrænset i at teste, hvad der reelt set sker i samværet med andre mennesker.

Hvad kan du gøre? Sørg for at fastholde en eksponeringsstrategi, hvor du udfordrer dig selv socialt. Da der er begrænsede muligheder fysisk, så brug digitale platforme. Husk på, at mennesker med social angst ofte har gode sociale kompetencer, men angsten spænder ben. Det kan også være du har behov for at arbejde dybere med din egen historie og dit selvværd, da social angst i mange tilfælde korrelerer med lavt selvværd.

Læs mere om social angst  https://psykologlouisejensen.dk/social-angst-social-fobi/

Ved generaliseret angst kan bekymringer om økonomien stige.

Generaliseret angst er kendetegnet ved en vedvarende tendens til, at du bekymrer dig om det meste. Angsten er ikke begrænset til én bestemt problematik eller situation, men der er ofte flere bekymringer omhandlende én selv eller ens nærmeste. Det kan omhandle frygt for sygdom, at du bliver udsat for en ulykke eller overfald, tanker om tyveri eller bekymring om økonomiske vanskeligheder. Frygt for sygdom er tidligere beskrevet. Bekymring om økonomiske vanskeligheder er klart ikke irrationel, da corona krisen medfører stor usikkerhed om landets og verdens økonomi. På trods af regeringens hjælpepakker ved vi ikke, hvor længe krisen vil vare eller hvor stor betydning den får for økonomien.

Hvad kan du gøre? Hold dit fokus på nuet. Det er ekstremt vigtigt i denne tid. Hvordan har du det lige nu? Samt hold et fokus på hvilke handlemuligheder du kan gøre brug af. Dette er med til at få dit fokus væk fra bekymringer om fremtiden. Heraf kan som eksempler nævnes mindfulness, ture ud i naturen, aktiviteter, som får dig til at tænke på det, du laver lige nu og her. For nogle kan det være at tegne, at strikke eller spille spil.

 Læs mere her https://psykologlouisejensen.dk/generaliseret-angst/

Panikangste kan være bange for at angstanfald skyldes coronavirus.  

Panikangst består i, at du får angstanfald, hvor du oplever at have svært ved at trække vejret. Hvis du har panikangst, oplever du med stor sandsynlighed, at anfaldene starter – ud af det blå, men der vil altid være bagvedliggende årsager, selvom de måske ikke er synlige for dig. Det stress du oplever under krisen, kan medføre flere angstanfald end vanligt. Du kan få tanken, at når du ikke kan trække vejret, er det helt sikkert fordi, du er ramt af coronavirus, da den jo i alvorlige tilfælde netop giver problemer med at trække vejret.

Hvad kan du gøre? Hold fokus på din vejrtrækning. Træk vejret helt ned i maven. Brug tanken, at det er overstået i løbet af et par minutter, fordi det er angst. Fokusér din opmærksomhed ud ad, som eksempel læg mærke til alle de gule genstande i omgivelserne.  

Læs mere om panikangst https://psykologlouisejensen.dk/panikangst/ 

Symptomerne kan forværres hos depressionsramte og vi vil meget sandsynligt se en stigning i antallet af depressioner

Hvis du i forvejen er nedtrykt eller deprimeret og verden ser sort og mørk ud kan coronakrisen være med til at forværre eller fastholde dig i depressionen. Du kan hurtigt få øje på de negative aspekter ved situationen og dine tanker er mørke og dystre. Du vil opleve et tab af optimisme, hvis du er ramt af depression.  Det er ikke usandsynligt, at der sker en stigning i antallet af nye depressionsramte som følge af coronakrisen. Kriser har det med at udløse depressioner, fordi kriser er usikre og skaber stress, hvortil en depression for nogle kan være en følgevirkning. Eksempler på situationer der kan udløse en depression er fyringer, konkurser for virksomheder eller dødsfald hos nærtstående familiemedlemmer.  

Hvad kan du gøre? Hvis du er i tvivl, om du er deprimeret, så få det undersøgt. Hvis du er ramt af en depression, har du behov for professionel hjælp til at se andre tanker samt at tale om, hvad der har udløst depressionen for netop dig. For at kunne ændre en tilstand er det meget vigtigt at forstå, hvorfor og hvordan den er opstået.

Læs mere om depression https://psykologlouisejensen.dk/depression/

Stressniveauet stiger hos mange mennesker

Stress kan forstås på mange planer. Der er sundhedspersonalet som oplever stress, fordi de skal løbe stærkere end ellers og varetage opgaver, de ikke plejer. En hverdag præget af mange og lange vagter, hvor beskyttelse i form af håndsprit er en knaphedsressource samt angsten for selv at være smittebærer: Det er let for de fleste at forestille sig, at dette giver stress for bare at nævne nogle af parametrene. Så er der alle de danskere, som er blevet bedt om at arbejde hjemmefra samtidig med, at de også skal agere hjemmebørnehave, vuggestue eller skole. Dette er også klart for de fleste, at det selvfølgelig kan give stress.

Stress kan også udløses af bekymringer i forhold til om den enkelte eller nogle i den nære familie mister arbejde eller bliver syge og i værste tilfælde dør.

Endelig er der de ældre eller kronisk syge, som har nedsat immunforsvar. Også her kan stress og særdeleshed angst for at blive syg fylde meget. Gravide kan også nævnes, fordi meget er ukendt om situationen i forhold til fødsel og spædbarnstiden. Mere er ukendt end vanligt. Eksempelvis er der personale nok, hvis mange skal hjælpe de indlagte med corona virus og hvad sker der med det kommende barn, hvis det udsættes for virus?

Hvis du er en meget ekstrovert person og lader bedst op i andres selskab kan du opleve stress over at være begrænset til fysisk kun at være sammen med få mennesker. Er du omvendt mere introvert og har behov for at lade op alene kan du være stresset over, at du har mindre tid til dig selv, såfremt du ikke bor alene.

Hvad kan du gøre? Svarene er ikke enkle, fordi stress er en meget individuel faktor. Nogle bliver stressede over situationer, andre ikke mærker. Det første skridt er dog at blive bevidst om, hvad der stresser dig, hvordan du reagerer, hvad du har behov for samt om der er noget, der kan afstresse dig. Husk at kortvarig stress ikke er skadeligt, men det må ikke blive langvarigt.

Læs meget mere om stress her https://psykologlouisejensen.dk/stress/

Ensomheden forstærkes med årsag i isolation

Ensomhed er en forstærket udfordring i disse tider, særligt hvis du bor alene. Venner og familie har travlt med at isolere sig og du ser dem måske kun via digitale platforme, når de har tid. Derudover kan du følge med i andres liv på sociale medier, som måske kun vises fra de polerede og overskudsagtige perspektiver.

Hvad kan du gøre? Tænk over om du kender nogle, der (også) er ensomme. Ring dem op. Du kan vælge at være åben om det og bryde tabuet om ensomhed. Dermed vil det komme til at fylde mindre for dig.

——————————————————————————————————————–

Dette var blot nogle af perspektiverne på corona krisens betydning for vores mentale helbred. Der kunne også skrives om kriser i parforhold, familieliv, relationer, familier med vold eller alkoholisme mv, men det bliver måske en anden dag.

Pas på jer selv og hinanden og hold sammen ved at holde afstand. Husk vi har de digitale medier, som gør at vi (næsten) kan mødes på samme måde som før. Læs mere om, hvordan jeg bruger det her https://psykologlouisejensen.dk/covid-19-coronavirus/

Hvis du har behov for at orientere dig yderligere faktuelt om coronasmitten følg dette link https://politi.dk/corona/

En fødselsdepression omhandler forældredannelsesprocessen. Det er den proces forældre gennemgår i forløbet fra undfangelsen over graviditet og fødsel og ind i spædbarnstiden. Denne proces er så identitetsmæssigt, socialt og relationelt omvæltende og personlighedspsykologisk omfattende.

Der indgår tidligere oplevede dynamikker og konfrontation med tilknytningserfaringer og egen rolle og identitet i barndommen og som forældre. Perioden er præget af stærke psykiske reaktioner af mange forskellige slags. I nogle tilfælde kan der udvikles fødselsdepression.

Kernen i en fødselsdepression omhandler komplikationer i forældredannelsesprocessen ud fra disse tre hovedspor i processen

1. Bearbejdning af erfaringer med omsorg i ens egen opvækst og liv.
2. Udvikling og bearbejdning af indre billeder af forestillinger om barnet (før fødsel i de tilfælde, hvor en fødselsdepression allerede viser sig under graviditeten).
3. Tanker og følelser om det at blive forældre, have ansvaret og forandringer i livet.

Omkring disse temaer opstår der mange tanker og følelser. Nogle af dem handler om:

• Hvordan bliver/er barnet?
• Relationen til barnet
• Sig selv som far eller mor
• Egen tilknytningshistorie
• Egen mor som mor
• Egen far som far
• Sig selv som barn

Fødselsdepression kan inddeles i ”tre områder”

Består af et individuelt niveau, en oplevelse af barn og samspil og erfaringer med nære relationer.

Individuelt. Smertefulde tilstande hos den enkelte mand eller kvinde – også kaldet symptomer. Tanker og følelser handler her om, hvordan den enkelte har det som forælder.

Hjælpeløshed:

• ”Jeg kan ikke give god nok omsorg”
• ”Jeg kan ikke overskue det hele med et lille barn, som behøver mig”
• ”Jeg kan ikke overskue et barn som græder”

Håbløshed:

• ”Jeg skulle aldrig være blevet far eller mor”
• ”Der er ikke noget, der nytter”
• ”Jeg kan ikke klare det”
• ”Jeg dur ikke til det”
• ”Der er ikke noget, der hjælper i forhold til at klare at blive forælder”

Selvnedvurdering:

• ”Jeg dur ikke som mor eller far”
• ”Jeg har ikke fortjent at få ham eller hende”

Vrede:

• ”Jeg bliver bare så vred, når jeg ikke kan finde ud af at trøste, og gråden bare bliver ved”

Fastlåsthed:

• ”Jeg har bare lyst til at stikke af fra de her overvældende følelser”
• ”Jeg kan ikke holde ud, at jeg ikke har nogen frihed mere”
• ”Alt handler bare om barnet!”

Skyldfølelse:

• ”Jeg er ikke god nok”
• ”Jeg burde være så glad”
• ”Jeg kan ikke være bekendt, at jeg ikke elsker ham/hende”

Oplevelsen af barn og samspil: omhandler tanker og følelser om relationen til barnet. Ofte er der følelser af at være overvældet af det ansvar og den bundethed, der er i at blive forældre. Dette kan føre til forskellige angstfyldte og aggressive tanker og forestillinger. Eksempler:

• At ville eller ved et uheld at komme til at skade barnet.
• En oplevelse af at barnet ødelægger forældrenes liv, fx at barnet gør dem skøre.
• Frygt for barnets reaktioner og behov.
• Ønsker om at blive fri for barnet.
• Angst for eller forestillinger om kropslige sygdomme hos barnet hele tiden.
• Følelser af skuffelse/lede.
• Voldsom frygt for adskillelse fra barnet.

Erfaringer med nære relationer: tidligere erfaringer af svigt bliver aktive. Fx erfaringer med ikke at være blevet forstået, ikke at være blevet trøstet, ikke at være blevet set, altid at have haft en følelse af at savne sine forældre, ikke at have oplevet accept og anerkendelse, at have savnet omsorg.

Dette kan både omhandle bevidste eller ubevidste erfaringer og folder sig ud i oplevelsen af forældreskabet og ofte også i relation til mor eller fars egne forældre. Typiske tanker eller oplevelser kan være:

• ”Jeg tænker meget på min egen opvækst, og så bliver jeg indimellem meget vred på min mor og/eller far”
• ”Da vi fik vores første barn, brød mit forhold til mine forældre sammen, da det gik op for mig, hvordan jeg havde haft det som barn”
• ”Det var ikke tilladt at vise som barn, når jeg var ked af det”
• ”Jeg oplevede altid, at jeg skulle trøste mig selv”

Kvinder og fødselsdepression

Det diskuteres, hvorvidt en hård og kompliceret fødsel kan udløse en fødselsdepression. Forskning tyder dog på, at en hård fødsel snarere er en indikation på en umiddelbar reaktion efter fødslen, som kan ligne en depression, men nedtryktheden vil hurtigere aftage.

Forskning indikerer i højere grad, at forudsigelsen for en fødselsdepression hænger sammen med egen opvækst på godt og ondt. Der er dog altid individuelle forskelle, og for nogle kvinder kan en traumatiserende fødsel godt være forklaringen uden at opvæksten har været præget af svigt.

Kvinder har ofte en mere følelsesladet reaktion på en fødselsdepression end mænd. Det er med andre ord lettere at opspore depressionen hos kvinder.

---

Særlige aspekter ved mænd og fødselsdepression

Omhandler fem hovedområder, som ofte ses hos mænd. Områderne kan også ses hos kvinder, men er mest udtalt hos mænd generelt set. Du behøver ikke at kunne genkende alle aspekter. En fødselsdepression kommer som andre depressioner i forskellige grader.

Tilbagetrækningsreaktioner

Mange mænd får en forestilling om at løsningen på deres problemer ligger i at trække sig fra nære relationer fremfor at se de nærmeste som en ressource til løsning eller bare til trøst og omsorg. Typiske tanker:

• ”Jeg tænker hele tiden på, at kunne jeg bare lige få lov til at være for mig selv, så ville jeg få det bedre”
• ”Når jeg er på vej ind i huset til min familie, så bliver jeg helt overvældet, næsten kvalt og tænker bare på at få et øjebliks luft”
• ”Godt at jeg ryger, for så kan jeg med god samvittighed sætte mig ud på altanen og være for mig selv, når det er ved at blive for meget”
• ”Ingen kan hjælpe, det er noget, jeg selv må klare”
• ”Nej, jeg vil ikke snakke med nogen om det”

Tendenser til at blive vred, irritabel og udadreagerende

Mange mænd, når de får det psykisk dårligt, føler stærk vrede og irritabilitet og kan have lav impulskontrol.

• ”Nogle gange kaster jeg mig ind mod væggen bare for at styre mig selv for ikke at blive for hidsig på den lille”
• Når jeg ser hende/ham ligge der på gulvet ser hun/han så sårbar ud, og så kan jeg ikke lade være med at se for mig, at jeg klemmer hendes/hans hoved”
• Da vi kom hjem fra fødeafdelingen, var jeg meget irriteret på denne lille klump, vi havde fået med. Hvad skulle jeg stille op med ham/hende?
• ”Jeg er tit irriteret på ham/hende. Jeg synes, han/hun ødelægger mit liv”
• ”Jeg synes, at jeg har mistet min kæreste/kone efter vi har fået ham/hende”
• ”Jeg har tanker om at smide min søn/datter ud ad vinduet, at miste min kontrol og skade ham/hende”
• ”At blive far har vendt op og ned på mit og min kærestes liv og har åbnet for nogle aggressive sider af mig, som jeg ikke kendte til i forvejen”
• ”Jeg kan blive meget hidsig på meget kort tid, og lader mig virkelig gå på af barnets skrigeri”
• ”Jeg har aldrig haft det på den måde før – jeg betragter normalt mig selv som afbalanceret og god til at reflektere over andres reaktioner, før jeg selv reagerer – så det har været et chok at opleve mig selv så rasende, at jeg har måttet slå i puder og sparke til vasketøjskurven”
• ”Jeg bliver meget opfarende og vred overfor min kone, og så bliver jeg meget ked af det bagefter”

Herunder udsagn om selvkritik

• ”Jeg føler mig som et dårligt menneske, og at jeg svigter, når jeg ikke kan gøre alt det, som en forælder burde gøre”
• ”Jeg har sådan nogle stærke følelser af at svigte min familie, og at jeg ikke er en ordentlig far”
• ”Jeg kan blive helt ked af det indeni nogle gange, når jeg kigger på mit barn uden at jeg ved hvorfor”
• ”Jeg kan tænke, at det er synd for mit barn, at han/hun er igennem sådan en omgang med en far, der er lidt fraværende på mange tidspunkter”

At skynde sig væk fra smerte

Mange mænd tænker på, hvad der kan gøres, når de har det psykisk dårligt, frem for at mærke smerten og forholde sig til den fx ved at tale om den, udforske den, søge forståelse, trøst og omsorg. Det betyder, at mange mænd har tendens til at prøve at handle sig ud af følelserne. De opfatter det ”at have problemer” som et tegn på svaghed, som kan give en følelse af kaos og lammelse. Resultatet kan være at dulme smerten gennem bedøvelse i form af

• Alkohol, Stoffer
• Andre flugtmanøvrer – fx begrave sig i arbejde.

At have overvældende følelser

Mænd har et lige så bredt og rigt følelsesliv som kvinder, men for mange mænd er følelserne ikke blevet udfoldet i form af sprog. Mænd er ofte opdraget til at være stærke og ikke tale om følelser. Det kan betyde, at mænd ikke rigtig ved, hvordan de skal håndteres deres følelser og kan blive utrygge ved det, de mærker. I mange drenges opvækst er de stærke følelser som de har lært at give udtryk for enten begejstring eller vrede. Der er en række pinefulde tilstande, som en hel del mænd ikke har lært at sætte ord på og at dele med andre. Det er følelser og tilstande som:

• At være ked af det
• At føle savn
• At opleve angst
• At sørge og være sorgfuld
• At føle forladthed
• At føle sig svigtet
• At være fortvivlet
• At være melankolsk

Ambivalens mellem nærhed og tilknytning over for frihed og tilbagetrækning

Det er en grundkonflikt for mange mænd, at de er ambivalente imellem deres trang til frihed og at trække sig væk fra nære relationer og selv have kontrol på den ene side og deres længsel efter nærhed, omsorg og tæt tilknytning på den anden side. Når mænd har det dårligt, forstærkes denne ambivalens. De nære relationer opleves både dragende og kvælende.

• ”Bare jeg var helt alene… men hvis jeg var, så tror jeg slet ikke, at jeg kunne holde det ud”

En fødselsdepression kan behandles. 

Hvis du er ramt af en fødselsdepression er det vigtigt, at du reagerer og kommer i samtale behandling, så vi sammen kan skabe bedring hos dig.

Venlig hilsen

Psykolog Louise Jensen

Arbejdsrelateret stress er vanskelig at løse alene. Alligevel kan alle have gavn af forskellige metoder til at håndtere stressede situationer, og det er den enkeltes medansvar at håndtere og sige fra over for stress på arbejdspladsen.

Jeg har fået en del generelle super gode spørgsmål om det at være psykolog med egen praksis, som jeg vil forsøge at besvare:

Hvilke aldersgrupper henvender sig til dig? / Hvorfor vælger folk dig?

Jeg har en klar overvægt af henvendelser fra personer i 20’erne og 30’erne.  62 % af mine klienter har indtil nu været i denne aldersgruppe for at være helt nøjagtig. 14 % har været under 20 år, 7 % i 40’erne, 7 % i 50’erne og 7 % i 60’erne. De sidste 3 % omhandler personer over 70 år.

Jeg får meget ofte den melding at teenagere, samt personer i 20’erne og 30’erne vælger mig netop fordi de kan se, at jeg er en af de yngre psykologer i området. Flere har tilkendegivet, at det at tale med en, som ligger tæt på aldersmæssigt skaber et tættere bånd. Vi er nogenlunde samme sted i livet. Jeg får tit feedback i forhold til, at den jeg taler med føler, at jeg forstår, hvad de taler om, blandt andet fordi jeg selv er forholdvis ung. For de resterende til sammen 24 % af mennesker over 40 år gælder, at alderen ikke har været så afgørende for dem, men at de forventer og oplever, at jeg har en nyere viden med mig og nogle friske tilgange til terapi samt et terapilokale, som de føler sig tilpas i. Jeg får også tit en melding om, at folk er glade for de fleksible tider, jeg kan tilbyde samt at det ikke er nødvendigt at gå til egen læge for at få en tid hos mig. Nogle bryder sig ikke om at skulle gennem lægen først.

Er der flest mænd eller flest kvinder i terapi? – Er der forskel på at have mænd og kvinder i terapi?

Jeg har en næsten lige fordeling af mænd og kvinder i terapi. Alle mennesker er forskellige. Dette gælder også internt blandt kønnene. Groft sagt taler kvinder lidt mere om følelser, hvor mænd taler lidt mere om handlinger.

Taler du med mange “skøre” mennesker? / Skal man være syg for at gå til psykolog?

Nej. Det er desværre en fordom jeg ofte møder, at man må være skør for at gå til psykolog. Jeg taler med helt almindelige mennesker, som står i diverse udfordringer i livet. Undersøgelser viser, at det at gå til psykolog er langt mere udbredt end kendskabet til hvor mange, der går til en psykolog. Det vil sige, at der kan være mange i din omgangskreds, som enten går til eller har gået hos en psykolog uden at de har fortalt dig om det. Desværre er det stadig lidt tabu-belagt at gå til psykolog fremfor at tage en tur til læge, tandlæge, i fysioterapi med videre. Jeg har talt med flere i forløb, som har sagt, at alle mennesker burde gå til psykolog, fordi det er det bedste, man kan gøre for sig selv. Jeg får også tit at vide, at folk godt kan mærke, at jeg bruger tid på dem, og at jeg forbereder mig med øvelser eller information, som er relevante for netop dem.

Hvad koster et behandlingsforløb / Hvor mange samtaler er nødvendige?

Det er meget individuelt, hvor mange samtaler der skal til. Jeg sætter aldrig et minimumskrav ved starten af et forløb. Antallet af samtaler afhænger af problemstillingen samt hvad den enkelte selv ønsker at bruge samtalerne til. En del oplever at have det rigtig godt igen efter 4-5 samtaler, nogle har behov for lidt flere samtaler.

Hvor tit skal man gå til psykolog?

Noget forskning viser, at den bedste effekt ses ved at gå til psykolog en gang hver uge, men vi tilpasser tidsintervallet sammen. Nogle går én gang om ugen i starten, og øger tidsintervallet i takt med bedring i deres symptomer. Andre vælger at gå til psykolog hver 14. dag, og nogle cirka én gang om måneden. Det er ofte en blanding af den enkeltes økonomiske hensyn og hvor meget problemstillingen belaster den enkelte.

Hvilke problemer henvender folk sig med?

Problematikkerne kan være alt muligt forskelligt. Det kan være en følelse af ikke at være noget værd, at være utilstrækkelig i forhold til sine nærmeste relationer, perfektionisme, angst-tilstande, belastende opvækstvilkår, arbejdsrelateret stress såvel som stress i privatlivet, livsovergange, som at blive forældre, at blive fyret, skiftet fra studieliv til arbejdsliv, depressive eller nedtrykte tanker, spiseforstyrrelser eller ocd; de to sidstnævnte i lettere tilfælde, vredesudbrud samt udfordringer med, hvordan det håndteres eller følelsen af at være ensom eller anderledes.

Stress. Jeg har modtaget en del ønsker fra flere uafhængige i forhold til primært arbejdsrelateret stress. Størstedelen omhandler stress i forbindelse med omsorgs- og servicefagene. Med fare for at overse nogle tænkes der ved omsorgs- og servicefag i dette indlæg på ansatte på hospitalerne, i psykiatrien eller ældreplejen samt pædagogisk personale i diverse institutioner.

Først. Hvad er stress? Der findes mange forskellige definitioner på, hvad stress er. Fællesnævneren er dog, at stress er en form for belastningstilstand eller ubalance, som handler om, at de indre og/eller ydre krav er for store i sammenligning med de ressourcer, den enkelte føler at have til rådighed.

Der er forskel på kortvarig og langvarig stress.

Kortvarig stress kan gøre os i stand til at reagere og handle hensigtsmæssigt i pressede situationer. Kortvarig stress omtræder i minutter, timer eller få dage. Når opgaven er løst falder adrenalinen og kroppen når tilbage til sit normale leje. I en stresstilstand udskilles også hormonet kortisol. Kortisol spiller en rolle i forhold til at vågne om morgenen og at falde i søvn om aftenen, og gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner. Den gavnlige effekt af adrenalin og kortisol gælder kun ved kortvarig stress.

Langvarig stress kan defineres som stress, der varer mange dage, måneder eller år. Kroppen er konstant på overarbejde og stresshormonerne styrter derudad. Ved langvarig stress vil alle eller nogle af følgende symptomer kunne genkendes: hovedpine optræder ofte, hjertebanken på uforklarlige tidspunkter, svedeture som ikke skyldes overgangsalderen, ændret appetit, svimmelhed, maveproblemer, rysten på hænderne, søvnproblemer, generel anspændthed, manglende eller nedsat overbliksfornemmelse, glemsomhed, utålmodighed, en kortere lunte end vanligt med eller uden vredesudbrud. Helt små ting kan trigge en stress-ramt. Ved langvarig stress er adrenalin og kortisol-niveauet følgeligt også langvarigt forhøjet, hvilket fører til et svækket immunsystem. Langvarig ubehandlet stress kan føre til depression.

Er ansatte i omsorgs- og servicefag særligt udsatte for stress? Alle kan rammes af stress. Det gælder alle brancher, men hvis vi ser på kravene til medarbejdere i omsorgs- og servicesektoren ses det, at kravene er meget store. Hvilke krav er det så der kan give stress?

De ydre krav kan inddeles i følgende kategorier:

Vi-skal-løbe-alt-for-hurtigt-krav: Når mængden af arbejdsopgaver overstiger den tid, der er til rådighed. Sagt på en anden måde: “Der er for få hænder til arbejdsmængden”. Dette kan give en konstant følelse af utilstrækkelighed samt at måtte gå på kompromis med sin faglighed.

Vi-skal-løse-opgaver-der-er-udenfor-vores-primære-kompetencer-krav: Disse krav forstås som krav, hvor medarbejdere skal håndtere opgaver, de ikke har kompetencer til (endnu). Det kan fx være et besværligt it-system, som man ikke har haft den fornødne tid til at sætte sig ind i. Det kan også omhandle krav om at udfylde papirarbejde, som fjerner fokus fra kerneopgaverne.

Vi-skal-udvise-stor-empati, selvom-vi-ikke-altid-bliver-mødt-med-empati krav: Kravene omhandler at bruge sine empatiske evner til at løse opgaverne samt at kunne rumme frustrationer, sorg og smerte hos patienter, børn eller ældre, der skal hjælpes. Kravene omhandler også evnen til at sætte sig i et andet menneskes sted samt at se bag om adfærden for ikke at tage diverse “angreb” personligt. Disse krav er enormt væsentlige i alt hjælpe-arbejde. Man bruger sig selv som redskab – men at kunne være dér optimalt for et andet menneske, kræver at man først er der for sig selv. At give andre omsorg kræver at man giver sig selv omsorg.

Den enkelte kan ikke selv ændre på rammerne for arbejdet: de ydre krav. Det er i forhold til de indre krav, hvor der kan gøres mest umiddelbart. 

Indre krav er krav som den enkelte stiller til sig selv. Jeg hører desværre ofte udtalelser som at stress er tegn på svaghed. Det er langt fra tilfældet! Hvis man skal kategorisere det på den måde ligger det tættere på styrke eller i hvert fald målet om at være stærk. Egne mål om at leve op til de tårnhøje ydre krav. Tænkningen kan være præget af et højt ambitionsniveau om at yde en nærmest perfekt indsats. Det kan også være tanker som: “At bede om hjælp er et tegn på svaghed, så det gør jeg ikke” eller “Jeg skal altid sige ja, hvis en kollega har brug for hjælp ellers er jeg ikke en god kollega” eller “Kun det bedste er godt nok. Jeg må aldrig lave fejl” “Det er mig, der er ansvarlig for det hele”.

Ens grundlæggende leveregler og måder at håndtere situationer på har en del at sige i forhold til stress.  Det giver klart mening at arbejde med dine tanker, fordi det du tænker også påvirker, hvordan du føler og dermed hvordan du handler og løser dine opgaver. Mindfulness har også vist sig at have god effekt på stress-reduktion.

Stress-i-privatlivet?: Hvorfor skriver jeg nu det? Fordi stress i privatlivet kan påvirke stress i arbejdslivet og omvendt.

Flere faktorer kan give stress i privatlivet. Det kan være at være forældre til mindre børn eller teenagere eller til voksne børn, som står i diverse vanskeligheder. Det kan være miskommunikation med en partner, som måske også står i meget stress på jobbet. Det kan være at være pårørende til sygdom i den nærmeste familie eller at stå i økonomiske vanskeligheder.

Opsummerende hvad kan der så gøres?

• Håb på et godt samarbejde med ledelsen. Tal med lederen om der er mulighed for at noget kan gøres anderledes.
• Brug dine kollegaer til at sparre med.
• Vær ærlig og åben om, hvordan du har det. Det er helt okay at fortælle, når man bliver ramt af en svær situation.
• Modtag supervision, hvis det ikke er en del af kulturen på den pågældende arbejdsplads.
• Arbejd med dine tanker, følelser og leveregler.
• Prioritér dig selv og vær opmærksom på, om du kører på flade batterier. Batterierne skal være ladet godt op, når du møder ind på vagt.
• Giv dig selv omsorg før du giver noget videre til andre. Overvej hvad egen-omsorg betyder for dig: Er det et langt bad, en gåtur i rolige og stress-nedsænkende omgivelser, en samtale med en god ven?
• Stil dig selv spørgsmålet: “Tager jeg ansvar for noget, der egentlig ikke er mit ansvar?”

 

 

 

Vinterdepression. Jeg har modtaget et interessant spørgsmål, som jeg vil give nogle svar på.

Første del af spørgsmålet: Hvorfor bliver nogle mennesker vinterdeprimerede?

Vinterdepression udløses af for lidt lys. Den neurologiske forklaring er, at hormonet melatonin antages at spille en rolle. Dette hormon omtales ofte som “søvnhormonet”. Når det er mørkt udenfor og vi har færre timer med dagslys begynder vores hjerner at producere mere melatonin. Dette kan gøre os mere trætte og påvirke vores døgnrytme. Hos nogle i et sådant omfang, at de sover meget mere om vinteren end resten af året. Mange med vinterdepressioner oplever også en øget sult og spiser væsentligt mere end i sommerhalvåret. Det manglende lys påvirker også dannelsen af hormonet serotonin. Der er stor sammenhæng mellem serotoninmangel og depression.

Anden del af spørgsmålet: Kan man gøre noget ved det? 

Ja, der er heldigvis en del du selv kan gøre, hvis du lider af vinterdepression. Det er vigtigt at få så meget lys som overhovedet muligt.

Få rigeligt med lys: Kom så vidt muligt udenfor i de timer, hvor der er dagslys om vinteren, også selvom vejret et gråt og trist. Din hjerne får lys alligevel, som den ikke på samme måde får naturligt indendøre. “Ja, men jeg er på arbejde i alle de timer, hvor det er dagslys”, kunne du få måske indvende. Overvej om det er muligt at du kan spise din frokost udenfor og sørg for at komme ud i de pauser, du har i løbet af dagen, selvom det måske kun er 5 minutter. Det betyder noget for din hjerne.

Det naturlige dagslys er med til at stabilisere din døgnrytme, hvilket giver dig mere energi og får dit niveau af serotonin i hjernen til at stige. Hvis du eksempelvis arbejder på et kontor har du så en arbejdsplads ved et vindue med et godt lysindfald? Hvis nej, så undersøg dine muligheder for en anden placering.  Nogle med vinterdepressioner oplever gavn af en lysterapilampe. Sådanne lamper har et langt kraftigere lys end almindelige lamper, som skulle virke godt ved vinterdepression.

Arbejd med dine tanker: Ved vinterdepressioner arbejder vi sammen om at få en forståelse for dine depressive tanker. Dine tanker påvirker nemlig, hvordan du føler og dermed også hvordan du handler. Vi skal give dig nogle hensigtsmæssige handlemuligheder med fokus på, hvordan du opnår den bedst mulige velvære gennem vinteren.

Nu sidder du måske tilbage med spørgsmålet: Er jeg vinterdeprimeret eller er jeg bare træt? Rigtig mange mennesker kan genkende følelsen af nedsat energi og et påvirket humør, når lyset udenfor bliver mere sparsomt. Dette kan man godt genkende uden at have en egentlig vinterdepression. Der er mange forskellige grader af vinterdepression eller vintertristhed/eller træthed. Uanset om du selv vil betegne dig som, at du blot er træt eller hvis du er voldsomt påvirket af et negativt humør, så giver det mening af arbejde på at få mere energi.

Læs om andre årsager til at gå til psykolog:

https://psykologlouisejensen.dk/aarsager-til-at-gaa-til-psykolog/

 

https://depressionsforeningen.dk

Vrede er en af vores fire grundfølelser. De tre andre grundfølelser er angst, sorg og glæde. Det at mærke vrede er som udgangspunkt en helt naturlig følelse. På trods af dette kan vi alligevel føle skam og skyld over at blive vrede. Vi oplever måske, at vi reagerer alt for voldsomt, når nogen eller noget, har gjort os vrede.

Det kan også være, vi har svært ved overhovedet at komme i kontakt med følelsen af vrede, og i stedet lægger låg på. Vreden slipper bare ikke vores underbevidsthed. Hvis vi undertrykker vores vrede kan det føre til, at angsten tager over og bliver styrende for vores liv. Vi kan også opleve at vreden sniger sig ind i vores natlige drømme.

Hvorfor har vi så meget modstand mod en af vores helt naturlige grundfølelser?

Årsagerne kan være mange, og skal altid findes i den enkeltes personlige historie.

Her kommer dog nogle fælles nævnere, som ofte er årsager til din måde at reagere på:

• Det kan være, du har stået i situationer, hvor det ikke var okay at vise vrede. Måske er du blevet rigtig vred, men har ikke følt dig set, hørt og anerkendt i mødet med den, du er blevet vred på. Det kan have ført til, at du er begyndt at skamme dig over følelsen og i stedet viser verden en facade som – ham/hende den hårde, glade eller venlige.
• Det kan være, du har følt, at der ikke har været plads og rum til dig og dine følelser, fordi du har haft mere fokus på andres følelser og behov.
• Du kan have opbygget en tanke om, at vrede er en negativ følelse og at det er forkert at blive vred.

Vrede er ikke en følelse, vi skal føle skyld og skam over! Husk at der altid ligger en årsag bag din vrede, og at det er helt okay at blive vred! Når du bliver vred er det nemlig fordi, du føler dig uretfærdigt behandlet eller at dine grænser er overtrådt. Det er sundt at reagere på. Uheldigvis bliver du ikke altid mødt af forståelse og anerkendelse fra dine omgivelser, og så sker der det, at du enten bliver mere vred eller begynder at tvivle på om, du har overreageret? Og så kan følelserne af skyld og skam dukke op og overtage.

Men hvad så, hvis vreden fylder det hele og bliver ødelæggende for samværet med andre og for os selv? Er det da ikke et problem?

Det er ikke et problem at føle vrede, og at være bevidst om, at der er en årsag til at blive vred. Problemet kan opstå i måden, vi håndterer vores vrede. Hvis vi for eksempel overfuser andre eller er fysisk voldelige og slår andre mennesker vil det ikke være hensigtsmæssigt for omgivelserne eller os selv.

Nogle gange oplever vi, at vi bliver vrede over ”småting”, men de ”småting” vi bliver vrede over, er et symptom på nogle andre situationer, vi har stået i – i vores liv, hvor der virkelig var grund til at blive vred. Det er de situationer, der skal arbejdes med terapeutisk.  Hvis vi er i stand til at mærke vores vrede og den ind i mellem dukker op til overfladen, er vi allerede kommet rigtig langt – for der er opnået kontakt. Vreden er ikke gemt langt væk og helt forklædt af naboen Angst.

Men hvad stiller vi så op med den vrede, så det ikke ender med at vi bliver fysiske eller verbalt “urimelige” overfor os selv eller andre?  

Vi skal starte med at få en forståelse for, hvorfor vi er vrede. Hvad har lige præcis jeg af årsager til at være vred?

Vi skal lære at acceptere følelsen af vrede, og tænke den som en sund og naturlig grundfølelse.

Vi skal være opmærksomme på at undgå stress. Når vi bliver stressede suser stress-hormonerne rundt i kroppen, vores lunte bliver kortere og vreden kommer til at fylde mere end vi ønsker.

Vi skal have vreden ud af vores system ved at tale med andre om, hvorfor vi er blevet vrede i den pågældende situation. Vi skal tale med nogle, der kan rumme, lytte, være forstående og anerkende vores oplevelse.

Vi skal altså lære at fortælle, at vi bliver vrede og hvorfor vi er blevet vrede. Vi kan lære at fortælle, at vi ikke er enige i, i det der bliver sagt eller foregår. Vi skal lære at kommunikere konstruktivt. Det er en god idé at holde et jeg-fokus. Sig ”Jeg bliver vred nu, fordi…” I stedet for ”Du skal ikke sige sådan” eller “Du gør alting forkert”.

Vi kan lære at blive venner med vores vrede – og se den som en effektiv hjælper – Vrede er en følelse fyldt med kraft og energi. Derfor kan den også bruges konstruktivt:

Vi kan finde et rum, hvor det er i orden at være rasende og skælde ud, måske vil det hjælpe at slå eller sparke til nogle ting.

Vi kan lave afspændingsøvelser. Når vi bliver vrede spænder vi i hele kroppen og gør os klar til kamp. Gennem afspændingsøvelser finder kroppen ro. En krop i ro kan ikke samtidig være vred og krigs-klar.

Vi kan få hjernen til at udskille flere af de hormoner, der får vores grundfølelse af glæde til at fylde mere. Det kan fx være en gåtur i flotte omgivelser. Her vil der blandt andet blive udskilt endorfiner, som gør os bedre tilpas.

Husk altid, at det er helt okay, at tage nogle dybe vejrtrækninger, trække sig væk fra situationen, og vende tilbage igen og svare, når din krop er blevet mere rolig igen.