Det siger klienterne

“Jeg søgte hjælp hos Louise af flere årsager. Det første er, at jeg havde et dårligt selvværd og at jeg ikke var glad. Jeg havde problemer med at sige til mig selv, at jeg er god nok. Plus at jeg følte mig noget ensom. Jeg søgte hjælp fordi, jeg vil ud af den onde cirkel. Jeg opsøgte Louise fordi, vi er i samme alderklasse, og der føler jeg, at jeg tør lukke mig helt op. Da jeg mødte Louise første gang var hun god til at spørge ind til mig, og få mig til at tænke og komme i gang med at arbejde med spørgsmålene. Det er altid rart at komme hos hende, at få tømt lidt ud af alt det, man bærer rundt på, og få lukket nogle indre aggressioner ud. Jeg taler ikke med så mange om så dybe ting.

Det er rart at komme et sted, hvor der kan lukkes op og jeg ved, at det ikke kommer videre. Det der virker for mig er, at Louise får mig til tænke, når hun spørger ind til mig, og får mig til at sige det, der sidder i klemme. Louise er et behageligt menneske, som bare vil prøve at forstå, hvad det er for en person, der sidder over for hende. Og så alligevel spørge om nogle ting og presse en lidt ud i nogle ting, som man ikke selv ville have gjort. Jeg føler virkelig, at det er rart at have fundet et fri sted, hvor jeg kan lukke op uden man skal have facader oppe. Louise er god til det, hun gør. Jeg kan på det varmeste anbefale Louise til andre. Hun er et godt menneske med hjertet på det rette sted.”                                                                                                                                             Mvh Mand, 35 år.

 

“Jeg kom til psykolog, fordi jeg havde det dårligt. Jeg var nervøs, usikker og i panik. Jeg bruger nu de værktøjer, jeg har fået gennem samtalerne. Jeg vil anbefale Louise til andre.  Jeg har følt tillid til hende og jeg har følt mig velkommen. Derfor har jeg kunnet åbne op. Jeg har fået det meget bedre, og er blevet mere positiv”.                   Mand, 75 år.

 

“Jeg opsøgte en psykolog, fordi jeg ikke følte mig god nok. Jeg følte, jeg havde meget lavt selvværd. Jeg tænkte mange negative tanker. Jeg var glad udadtil, men ikke indeni. Jeg tænkte, det ville være nemmere at lukke op overfor en, der ikke er min ven, og som er nemmere at stole på. Det var et stort spring at tage kontakt og at møde op. Jeg tænkte ‘Det kan ikke passe, at jeg har brug for at komme sådan et sted’.

Det var et stort skridt, men det var slet ikke så slemt, da jeg først tog det. Jeg er stolt over, at jeg har taget det skridt. Det har været dejligt og skønt at være til samtaler. Jeg er kommet af med mange ting. Jeg er også begyndt at tænke anderledes. Jeg vender nu lige tanken i hovedet, i stedet for altid at følge min første tanke. Lokalet har været helt fint. Det er et fedt sted. Jeg vil klart anbefale Louise til andre. Hun har hjulpet mig meget. Jeg har følt mig velkommen, og hun har været nem at snakke med”.      Mand, 51 år.