Den gode nok mor – skal hun amme?

Jeg har efterhånden talt med en del nybagte mødre og fædre med efterfødselsreaktioner. Ét emne, jeg har bemærket ofte går igen hos mødrene er tanker og følelser omkring et amme-forløb, som er gået i vasken.

I denne sammenhæng beretter flere om, at omverdens kommentarer og alt det info, der ligger på nettet til tider kan skabe en følelse af at være en mindre god mor. Det er meget uheldigt, og derfor skriver jeg dette indlæg.

Det er let at komme til at føle sig som en mindre god mor, når du ikke ammer. Du skal ikke søge længe på nettet for at finde alle de gode argumenter for at amme dit barn. Allerede under graviditeten får de fleste et hæfte om, hvor vigtig amning er i den første tid, og sundhedsstyrelsen anbefaler amning i de første 6 måneder af barnets levetid.

Lad os se på 9 udsagn nybagte mødre har berettet om enten via kommentarer fra andre eller ved at læse på nettet:

Udsagn nr. 1. Modermælk indeholder antistoffer, som beskytter barnet mod infektioner og sygdomme. Hvis du ikke ammer, er dit barn mere udsat for forkølelser og sygdom.

Det er meget uheldigt at sige eller skrive sådan uanset om det er videregivet fra sundhedsprofessionelt personale eller familie og venner for hvilken mor har lyst til at føle sig skyldig i, at ens barn bliver ramt af sygdom?

Jeg betvivler ikke, at det er korrekt, at modermælk indeholder antistoffer, men hvor stor eller lille betydning det reelt set har, ved vi ikke, når vi ikke sidder med undersøgelsens data foran os. Hvis vi ikke har læst undersøgelserne, men kun konklusionerne er der meget viden, der kan fremstå i et andet lys.

Vi ved således ikke, hvordan det er blevet undersøgt, hvor mange kvinder eller børn, der har deltaget eller hvor længe forskningen har varet. Eksempelvis kan 15 % af børn, som har fået flaske døje med forkølelser, og 12 % af børnene, der er blevet fuldt ammet de første 6 måneder. Forskellen i eksemplet er meget lille, og kan også skyldes tilfældigheder.

Desuden ses eksempler på, at nogle børn, der bliver ammet ikke ofte render ind i forkølelser og andre børn, som bliver ammet døjer med forkølelser. Det samme er tilfældet med børn, der får erstatning. Nogle er tit syge, andre er ikke.

Udsagn nr. 2. Der er undersøgelser, som antyder, at brystmælk giver bedre mental udvikling.

Ovenstående fremgår at sundhed.dk. Det er det eneste, der står om dette udsagn, at undersøgelser antyder, at brystmælk giver bedre mental udvikling.

Det er igen ikke uddybet, hvordan det er blevet undersøgt eller hvordan bedre mental udvikling er defineret. Taler vi om intelligens, der kan måles i form af en IQ? Taler vi om barnets sproglige og motoriske udvikling? Hvad taler vi egentlig om? At benytte ordet antyder indikerer også, at det langt fra er sikre konklusioner.

Problemet med at skrive en sådan kommentar er, at mange mødre, helt forståeligt, vil blive meget kede af, hvis deres barn får en dårligere mental udvikling, fordi barnet ikke kan blive ammet.

Hvad kan hjælpe dig til ikke at føle dig trist, når du læser eller hører om et sådant udsagn?

Vi laver nu et lille eksperiment med vores tanker.

Tænk på og skriv evt. ned, hvem du kender i din omgangskreds, som du anser som intelligente mennesker. Undersøg dernæst, hvor mange af dem, der blev fuldt ammede og hvor mange der på et tidspunkt i løbet af de første 6 måneder modtog erstatning.

Du vil højst sandsynligt ikke kunne se de store forskelle ud fra hvilken type mælk personen har fået i din egen lille undersøgelse. Det samme eksperiment kunne du lave i forhold til den sproglige og motoriske udvikling eller hvad end du nu vil definere som mental udvikling.

Udsagn nr. 3. Babyer, som har fået erstatning er mere udsatte for at blive overvægtige som børn og unge.

Igen – hvor stor er forskellen, og hvordan er det undersøgt? Det er de kritiske spørgsmål jeg gerne vil adressere.

Overvægt er en kompliceret tilstand, som kan skyldes mange forskellige genetiske, miljømæssige og psykologiske komponenter.

Nogle overvægtige er blevet fuldt ammede, andre har fået erstatning. Ligesom der er mange normalt vægtige, som har fået erstatning en stor del af de første 6 måneder. Så længe du nogenlunde følger anvisninger for mængden på pakken med erstatning burde dit barn ikke være mere udsat for overvægt end et barn, der bliver ammet.

Udsagn nr. 4. Amning er godt for mor-barn tilknytningen

Under amning udskilles hormonet oxytocin. Populært kaldet kærlighedshormet. Dette hormon kan ligeså godt udskilles, når dit barn lægger i din arm og får flaske, fordi du er tæt med og i kontakt med dit barn. En god tilknytning er mulig uanset om din baby får mælk fra bryst eller flaske.

Udsagn nr. 5. Flaskebørn får ondt i maven

Jeg har talt med flere mødre, som bebrejder sig selv, hvis baby får ondt i maven efter opstart med erstatning. Igen kan der findes mange eksempler på at børn, der modtager erstatning ikke får ondt i maven.

Uden at være helt inde i emnet tør jeg godt skrive, at hvis baby får ondt i maven kan det blandt andet handle om, at der er noget ved det enkelte mærke barnet ikke tåler eller det kan være noget flaske-amme-teknisk fx at der sluges luft ved sutteflasken. Hvis du oplever, at din baby får ondt i maven, så tal med sundhedsplejersken. Der kan helt sikkert findes en løsning.

Udsagn nr. 6. Jeg har kæmpet mig igennem brystbetændelse, revner i brysterne, svære nætter, en baby der tog langsomt på i en periode, så det kan du da også.

Dette er en meget ubrugelig kommentar at modtage for en nybagt mor af mange årsager. Kvinder er ikke ens, og smerter er usammenlignelige, fordi smerter udgår fra hjernens smertecenter.

Der kan være forskel på, hvornår i forløbet en brystbetændelse eller revner i brysterne sker. Rammer det hele fx sammen lige kort tid efter fødslen, som kan have været en traumatisk oplevelse, hvor du knap nok har nået at lande, kan det for nogle kvinder opleves voldsomt.

Ligeledes kan det for nogle kvinder opleves voldsomt, hvis alt starter roligt og idyllisk og du pludselig står med store smerter, og en baby, der oplever akut sult.

Babyer er heller ikke ens. Nogle finder hurtigt sutteteknikken, andre får hele tiden forkert fat. Nogle sover meget i starten, andre gør slet ikke.

Du har sikkert hørt udsagnet “Ingen fødsler er ens”, og det samme kan siges om tiden efter fødslen. Har du haft en traumatisk eller utryg følelsesoplevelse kan det sætte sig i hele dit nervesystem i tiden efter fødslen, så smerter ved amning kan føles meget voldsomme.

Udsagn nr. 7. Hvis du ikke kan amme er det fordi, du ikke er god nok til at slappe af.

Også her er det let ikke at føle sig god nok

“for hvis nu bare jeg kunne finde noget mere ro i mig selv, så ville der være mere mælk”.

Så enkelt er det ikke altid. Stress kan have en indvirkning på din produktion af mælk, men det der stresser den ene behøver ikke at være en stress faktor for en anden.

Det er meget individuelt, hvad der skaber stress i dit system. Nogle kvinder har masser af mælk og kan samtidig løbe rundt og lave en helt masse praktiske gøremål, hvor andre oplever, at når de prøver at sidde stille en hel dag og lade alt det praktiske ligge, så produceres der stadig ikke nok mælk.

Tanken om de ulidelige smerter, der er opstået kan også stresse kroppen for

“åh nej, nu skal h*n snart spise igen og hvordan går det så lige næste gang?”.

Nogle mødre slapper af og finder ro i at have gæster, og andre oplever stress. Dermed har corona-situationen været en hjælp for nogle nye forældre og for andre har det været rigtig svært.

Kort sagt, det er forskelligt, hvad der stresser den enkelte, og det er meget forskelligt, hvilken start du har fået på livet som ny mor, og er det en stressende fødselsoplevelse, der har sat sig i din krop kan det være svært selv at gøre noget aktivt for at ændre det på kort sigt.

Udsagn nr. 8. Flasken er det nemme valg, så sover baby meget bedre og andre end mor kan amme.

Ja, nogle flaskebørn sover godt om natten, men det kan du også finde ammebørn, der gør. Har du et barn, der tidligt begynder på flaske er det sjældent de sover hele natten, så der skal du eller din partner op om natten og her når du at vågne rigtigt op, hvorimod nogle kvinder, der ammer beskriver, at de nærmest kan amme i søvne.

Hvis du har kæmpet en kamp med amningen eller bare ikke ønsker at amme, er det ikke fedt, at nogle ser flasken som det nemme valg, og det er heller ikke alt ved flasken der er nemt og slet ikke de første 4 måneder, hvor alt vandet skal koges på forhånd. Din egen mikroovn lærer du at kende, men så snart du er ude af huset opstår der udfordringer i forhold til andres mikroovne. Du kan købe mælk, der er varmebehandlet, men det er en dyr fornøjelse. Og så kan du lige have varmet din korrekt doserede mælk for så at opdage, at baby ikke var særlig sulten alligevel og så kan du hælde mælken ud.

Andre gange er baby mere sulten og så skal du enten varme en helt ny flaske eller forsøge at dosere den korrekte mængde pulver med den korrekte mængde forkogte vand. Ulempen er klart, at mælken uanset hvor hurtig du er ikke er klar lige med det samme, så nej flasken behøver absolut ikke være et lettere valg.

Der er udfordringer uanset om det er amning eller flaske-amning. Det er blot nogle forskellige udfordringer. At andre kan flaske-amme dit barn kan være rart for nogle, og for andre er det ubehageligt og smertefuldt at skulle sige højt, at tante Oda ikke skal give dit barn mad.

Udsagn nr. 9. Hvis amning ikke lykkes, er det fordi far ikke støtter eller at far har en negativ holdning til amning.

Der er måske enkeltstående tilfælde, hvor fars holdning har en negativ indvirkning, men langt de fleste kvinder beretter om, at far har været en kæmpe støtte både under traditionel amning og flaske-amning, og det er ikke rart for hverken mor eller far at skulle gå rundt med uretmæssige bebrejdelser om ikke at have støtte nok.

Sandheden er at der kan være virkelig mange forskellige årsager til at amningen ikke fungerer. Og det væsentlige må være mor og babys trivsel. Trives mor og baby så er der skabt gode forudsætninger for tilknytning, kontakt og god udvikling. Det er godt at give dit barn flaske og det er godt at amme, hvis det fungerer.

Den gode nok mor er optaget af, at barnet får mad og at barnet trives uanset hvor mælken kommer fra. Mødre der ammer og mødre, der giver erstatning er lige gode!

Hvordan når vi så derhen, hvor mødre ikke skal føle skyld, skam og selvbebrejdelser over ikke at kunne amme? Jeg håber dette indlæg kan være et skridt på vejen.

Du kan have forberedt dig nok så godt på, hvordan du skal amme, men du ved først, hvordan det er for din krop og hvordan din baby sutter, og hvordan du så reagerer, når du står i situationen, og du kender først udfordringerne med flaske, når du står med flasken.

Nogle beskriver, at de ikke kunne lide følelsen af at amme, andre at de virkelig gerne ville det, og kæmpede en kamp og at følelserne omkring et amme stop har været ambivalente.

Den første tid som ny mor er du fyldt med hormoner. Måske kan du mærke glimtvis af hygge midt i smerterne, men du mærker også et barn, der ikke tager nok på og er ulykkeligt, så hvad skal du gøre, og er amningen så dit behov eller babys eller samfundets uskrevne regler eller egne forventninger til samme?

Ord har betydning

Modermælkserstatning kalder vi det mælkepulver, som mange babyer på et tidspunkt overgår til i løbet af de første 6 måneder. Ja, det er en erstatning af modermælken, men ved at bruge ordet erstatning ligger også indirekte en opfattelse af, at det ikke er lige så godt som “den ægte vare”, så hvis vi kaldte det mælkepulver ville det måske føles mere ligestillet med modermælk?

Pulveret er ikke skabt af kvindens krop, men der er blevet gjort virkelig meget for og bliver fortsat gjort en masse for, at pulveret skal være rigtig sundt og godt, og det er virkelig fornuftigt, det pulver, der findes på markedet i dag. Vi har høje standarder for fødevaresikkerhed i Danmark, så det gælder selvfølgelig også pulver til babyer.

Mange oplever under graviditeten at få et hæfte om amning og tidlig kontakt. Kun få har fortalt mig, at de fik ligeså meget info om at amme med en flaske, men hvorfor egentlig det? Det bekræfter den uskrevne forventning om, at amning via bryst skal være førstevalget.

Ligestillet information om de to muligheder med alle dets fordele, udfordringer og potentialer allerede i graviditeten ville måske fjerne noget af forestillingen om, at den gode nok mor ammer sit barn.

De nuancerede kommentarer

Der findes heldigvis også mange rigtig gode kommentarer og nuancerede holdninger hos fagprofessionelle, andre småbørns forældre osv. Mange forstår godt, hvis du vælger flasken og at den gode mor ikke sidder i brysterne.

Jeg har også talt med kvinder, hvor amningen kom til at køre godt, som har sagt, at havde det været en kamp, havde de ikke taget den kamp. Det ville være for synd, hvis baby tit var ulykkelig eller ikke tog nok på.

Jeg så en kvinde i tv for ikke så længe siden med rigtig meget mælk, som hun donerede til meget for tidligt fødte, da der ikke er udviklet et pulver til dem.

Kvinden fortalte, at hun næsten ikke turde tale højt om, at hun havde så meget mælk, at hun gav det væk, af frygt for at såre nogle af de mange kvinder, der kæmper med amning. Det er en anden problematik, som jeg måske skriver et indlæg om en anden dag for selvfølgelig skal man ikke være ked af at kunne producere meget mælk, ligeså vel som i det modsatte tilfælde.

Venlig hilsen

Psykolog Louise Jensen

Leder du efter mere i samme genre? Læs her https://psykologlouisejensen.dk/foedselsdepression/

https://www.instagram.com/psykolog_louisejensen/?hl=da

Den gode nok mor. skal hun amme
Tak for at du læste med.