Fødselsdepression – rammer både kvinder og mænd

En fødselsdepression omhandler forældredannelsesprocessen. Det er den proces forældre gennemgår i forløbet fra undfangelsen over graviditet og fødsel og ind i spædbarnstiden. Denne proces er så identitetsmæssigt, socialt og relationelt omvæltende og personlighedspsykologisk omfattende.

Der indgår tidligere oplevede dynamikker og konfrontation med tilknytningserfaringer og egen rolle og identitet i barndommen og som forældre. Perioden er præget af stærke psykiske reaktioner af mange forskellige slags. I nogle tilfælde kan der udvikles fødselsdepression.

Billedresultat for illustration fødselsdepression

Kernen i en fødselsdepression omhandler komplikationer i forældredannelsesprocessen ud fra disse tre hovedspor i processen

  1. Bearbejdning af erfaringer med omsorg i ens egen opvækst og liv.
  2. Udvikling og bearbejdning af indre billeder af forestillinger om barnet (før fødsel i de tilfælde, hvor en fødselsdepression allerede viser sig under graviditeten).
  3. Tanker og følelser om det at blive forældre, have ansvaret og forandringer i livet.

Omkring disse temaer opstår der mange tanker og følelser. Nogle af dem handler om:

  • Hvordan bliver/er barnet?
  • Relationen til barnet
  • Sig selv som far eller mor
  • Egen tilknytningshistorie
  • Egen mor som mor
  • Egen far som far
  • Sig selv som barn

Fødselsdepression kan inddeles i ”tre områder”

Består af et individuelt niveau, en oplevelse af barn og samspil og erfaringer med nære relationer.

Individuelt. Smertefulde tilstande hos den enkelte mand eller kvinde – også kaldet symptomer. Tanker og følelser handler her om, hvordan den enkelte har det som forælder.

Hjælpeløshed:

  • ”Jeg kan ikke give god nok omsorg”
  • ”Jeg kan ikke overskue det hele med et lille barn, som behøver mig”
  • ”Jeg kan ikke overskue et barn som græder”

Håbløshed:

  • ”Jeg skulle aldrig være blevet far eller mor”
  • ”Der er ikke noget, der nytter”
  • ”Jeg kan ikke klare det”
  • ”Jeg dur ikke til det”
  • ”Der er ikke noget, der hjælper i forhold til at klare at blive forælder”

Selvnedvurdering:

  • ”Jeg dur ikke som mor eller far”
  • ”Jeg har ikke fortjent at få ham eller hende”

Vrede:

  • ”Jeg bliver bare så vred, når jeg ikke kan finde ud af at trøste, og gråden bare bliver ved”

Fastlåsthed:

  • ”Jeg har bare lyst til at stikke af fra de her overvældende følelser”
  • ”Jeg kan ikke holde ud, at jeg ikke har nogen frihed mere”
  • ”Alt handler bare om barnet!”

Skyldfølelse:

  • ”Jeg er ikke god nok”
  • ”Jeg burde være så glad”
  • ”Jeg kan ikke være bekendt, at jeg ikke elsker ham/hende”

Oplevelsen af barn og samspil: omhandler tanker og følelser om relationen til barnet. Ofte er der følelser af at være overvældet af det ansvar og den bundethed, der er i at blive forældre. Dette kan føre til forskellige angstfyldte og aggressive tanker og forestillinger. Eksempler:

  • At ville eller ved et uheld at komme til at skade barnet.
  • En oplevelse af at barnet ødelægger forældrenes liv, fx at barnet gør dem skøre.
  • Frygt for barnets reaktioner og behov.
  • Ønsker om at blive fri for barnet.
  • Angst for eller forestillinger om kropslige sygdomme hos barnet hele tiden.
  • Følelser af skuffelse/lede.
  • Voldsom frygt for adskillelse fra barnet.

Erfaringer med nære relationer: tidligere erfaringer af svigt bliver aktive. Fx erfaringer med ikke at være blevet forstået, ikke at være blevet trøstet, ikke at være blevet set, altid at have haft en følelse af at savne sine forældre, ikke at have oplevet accept og anerkendelse, at have savnet omsorg.

Dette kan både omhandle bevidste eller ubevidste erfaringer og folder sig ud i oplevelsen af forældreskabet og ofte også i relation til mor eller fars egne forældre. Typiske tanker eller oplevelser kan være:

  • ”Jeg tænker meget på min egen opvækst, og så bliver jeg indimellem meget vred på min mor og/eller far”
  • ”Da vi fik vores første barn, brød mit forhold til mine forældre sammen, da det gik op for mig, hvordan jeg havde haft det som barn”
  • ”Det var ikke tilladt at vise som barn, når jeg var ked af det”
  • ”Jeg oplevede altid, at jeg skulle trøste mig selv”

Kvinder og fødselsdepression

Det diskuteres, hvorvidt en hård og kompliceret fødsel kan udløse en fødselsdepression. Forskning tyder dog på, at en hård fødsel snarere er en indikation på en umiddelbar reaktion efter fødslen, som kan ligne en depression, men nedtryktheden vil hurtigere aftage.

Forskning indikerer i højere grad, at forudsigelsen for en fødselsdepression hænger sammen med egen opvækst på godt og ondt. Der er dog altid individuelle forskelle, og for nogle kvinder kan en traumatiserende fødsel godt være forklaringen uden at opvæksten har været præget af svigt.

Kvinder har ofte en mere følelsesladet reaktion på en fødselsdepression end mænd. Det er med andre ord lettere at opspore depressionen hos kvinder.


Særlige aspekter ved mænd og fødselsdepression

Omhandler fem hovedområder, som ofte ses hos mænd. Områderne kan også ses hos kvinder, men er mest udtalt hos mænd generelt set. Du behøver ikke at kunne genkende alle aspekter. En fødselsdepression kommer som andre depressioner i forskellige grader.

Tilbagetrækningsreaktioner

Mange mænd får en forestilling om at løsningen på deres problemer ligger i at trække sig fra nære relationer fremfor at se de nærmeste som en ressource til løsning eller bare til trøst og omsorg. Typiske tanker:

  • ”Jeg tænker hele tiden på, at kunne jeg bare lige få lov til at være for mig selv, så ville jeg få det bedre”
  • ”Når jeg er på vej ind i huset til min familie, så bliver jeg helt overvældet, næsten kvalt og tænker bare på at få et øjebliks luft”
  • ”Godt at jeg ryger, for så kan jeg med god samvittighed sætte mig ud på altanen og være for mig selv, når det er ved at blive for meget”
  • ”Ingen kan hjælpe, det er noget, jeg selv må klare”
  • ”Nej, jeg vil ikke snakke med nogen om det”

Tendenser til at blive vred, irritabel og udadreagerende

Mange mænd, når de får det psykisk dårligt, føler stærk vrede og irritabilitet og kan have lav impulskontrol.

  • ”Nogle gange kaster jeg mig ind mod væggen bare for at styre mig selv for ikke at blive for hidsig på den lille”
  • Når jeg ser hende/ham ligge der på gulvet ser hun/han så sårbar ud, og så kan jeg ikke lade være med at se for mig, at jeg klemmer hendes/hans hoved”
  • Da vi kom hjem fra fødeafdelingen, var jeg meget irriteret på denne lille klump, vi havde fået med. Hvad skulle jeg stille op med ham/hende?
  • ”Jeg er tit irriteret på ham/hende. Jeg synes, han/hun ødelægger mit liv”
  • ”Jeg synes, at jeg har mistet min kæreste/kone efter vi har fået ham/hende”
  • ”Jeg har tanker om at smide min søn/datter ud ad vinduet, at miste min kontrol og skade ham/hende”
  • ”At blive far har vendt op og ned på mit og min kærestes liv og har åbnet for nogle aggressive sider af mig, som jeg ikke kendte til i forvejen”
  • ”Jeg kan blive meget hidsig på meget kort tid, og lader mig virkelig gå på af barnets skrigeri”
  • ”Jeg har aldrig haft det på den måde før – jeg betragter normalt mig selv som afbalanceret og god til at reflektere over andres reaktioner, før jeg selv reagerer – så det har været et chok at opleve mig selv så rasende, at jeg har måttet slå i puder og sparke til vasketøjskurven”
  • ”Jeg bliver meget opfarende og vred overfor min kone, og så bliver jeg meget ked af det bagefter”

Herunder udsagn om selvkritik

  • ”Jeg føler mig som et dårligt menneske, og at jeg svigter, når jeg ikke kan gøre alt det, som en forælder burde gøre”
  • ”Jeg har sådan nogle stærke følelser af at svigte min familie, og at jeg ikke er en ordentlig far”
  • ”Jeg kan blive helt ked af det indeni nogle gange, når jeg kigger på mit barn uden at jeg ved hvorfor”
  • ”Jeg kan tænke, at det er synd for mit barn, at han/hun er igennem sådan en omgang med en far, der er lidt fraværende på mange tidspunkter”

At skynde sig væk fra smerte

Mange mænd tænker på, hvad der kan gøres, når de har det psykisk dårligt, frem for at mærke smerten og forholde sig til den fx ved at tale om den, udforske den, søge forståelse, trøst og omsorg. Det betyder, at mange mænd har tendens til at prøve at handle sig ud af følelserne. De opfatter det ”at have problemer” som et tegn på svaghed, som kan give en følelse af kaos og lammelse. Resultatet kan være at dulme smerten gennem bedøvelse i form af

  • Alkohol, Stoffer
  • Andre flugtmanøvrer – fx begrave sig i arbejde.

At have overvældende følelser

Mænd har et lige så bredt og rigt følelsesliv som kvinder, men for mange mænd er følelserne ikke blevet udfoldet i form af sprog. Mænd er ofte opdraget til at være stærke og ikke tale om følelser. Det kan betyde, at mænd ikke rigtig ved, hvordan de skal håndteres deres følelser og kan blive utrygge ved det, de mærker. I mange drenges opvækst er de stærke følelser som de har lært at give udtryk for enten begejstring eller vrede. Der er en række pinefulde tilstande, som en hel del mænd ikke har lært at sætte ord på og at dele med andre. Det er følelser og tilstande som:

  • At være ked af det
  • At føle savn
  • At opleve angst
  • At sørge og være sorgfuld
  • At føle forladthed
  • At føle sig svigtet
  • At være fortvivlet
  • At være melankolsk

Ambivalens mellem nærhed og tilknytning over for frihed og tilbagetrækning

Det er en grundkonflikt for mange mænd, at de er ambivalente imellem deres trang til frihed og at trække sig væk fra nære relationer og selv have kontrol på den ene side og deres længsel efter nærhed, omsorg og tæt tilknytning på den anden side. Når mænd har det dårligt, forstærkes denne ambivalens. De nære relationer opleves både dragende og kvælende.

  • ”Bare jeg var helt alene… men hvis jeg var, så tror jeg slet ikke, at jeg kunne holde det ud”

En fødselsdepression kan behandles. 

Hvis du er ramt af en fødselsdepression er det vigtigt, at du reagerer og kommer i samtale behandling, så vi sammen kan skabe bedring hos dig.

Venlig hilsen

Psykolog Louise Jensen

Én kommentar til “Fødselsdepression – rammer både kvinder og mænd”

Lukket for kommentarer.