Generaliseret angst

Hvad er generaliseret angst?

Generaliseret angst er kendetegnet ved en vedvarende tendens til at du bekymrer dig om det meste. Angsten er ikke begrænset til én bestemt problematik eller situation, men der er ofte flere bekymringer omhandlende én selv eller ens nærmeste. Det kan omhandle frygt for sygdom, at du bliver udsat for en ulykke eller overfald, tanker om tyveri eller bekymring om økonomiske vanskeligheder.

Bekymringstendensen er fulgt af symptomer som anspændthed, muskelspændinger, skælven, svimmelhed, ubehag i maven, mundtørhed, svedtendens eller rastløshed. Søvnbesvær er også meget klassisk ved generaliseret angst, da bekymringstendensen kan holde en vågen med tankemylder. Bekymringerne er ikke realistiske, men ikke desto mindre gør de én så bange, at man konstant grubler over dem – og dette i en sådan grad at ens hverdag og livskvalitet bliver mærkbart påvirket af det.

Typisk adfærd knyttet til generaliseret angst er, at du forsøger at forberede dig på mulige faresituationer – det er både på tankeplan samt helt konkret. På tankeplan er der ofte den overbevisning, at bekymringerne er med til at beskytte dig mod fremtidige problemer – at du så at sige er bedre forberedt på svære udfordringer, hvis du har tænkt det godt igennem. Det kan føre til timevis af grublerier og såkaldte rumineringer dagligt. På handlingsplan er det fx karakteristisk med overdreven kontakt til dine børn for at sikre dig, at de er okay, det kan være, du læser på nettet om sygdomme, at du tage mange forholdsregler inden en udenlandsrejse, at du undgår at køre med busser, tog eller metro af frygt for terrorisme.

Ofte sete symptomer

  • Vedvarende tendens til at bekymre dig om det meste
  • Grublerier
  • Rumineringer
  • Anspændthed
  • Muskelspændinger
  • Skælven
  • Svimmelhed
  • Ubehag i maven
  • Mundtørhed
  • Svedtendens
  • Rastløshed
  • Søvnbesvær
  • Forsikringssøgende adfærd
  • Behov for kontrol/ være på forkant med forestillede katastrofescenarier

 Behandling af generaliseret angst 

I behandlingen vil der være fokus på såvel bekymringstendensen samt adfærden koblet til tankerne. Til at starte med vil vi sammen afdække de negative automatiske tankemønstre og forholde os til indholdet heraf. En vigtig del af terapien er at lære, at bekymringerne er overdrevne. Mindfulness kan også være anvendeligt ved generaliseret angst, fordi det indebærer, at du kommer til at se dine tanker som at de bare et tanker, og du øver dig i ikke at handle på dem. Hos mange med generaliseret angst er kroppen konstant anspændt, hvorfor afspændingsøvelser kan være relevante.

På det adfærdsterapeutiske plan vil vi sammen identificere den del af dine handlinger, som er med til at vedligeholde dine bekymringer. Vi fokuserer på, hvordan du gradvist kan ændre den del af din adfærd, som du selv oplever som problematisk. Det er vigtigt, at du får en følelse af, at du godt kan mestre de udfordringer, der opstår.

Hvad kan du selv gøre?

Bliv bevidst om dine grunde til at søge bekymringer og grublerier. Altså hvorfor er dine bekymringer der? Prøv så at udfordre disse grunde. Spørg dig selv: Giver denne tanke mig noget brugbart? Hvis nej, så lad tanken være eller beslut dig for ikke at ville beskæftige dig med tanken lige nu.

Husk på, at vi ikke bare kan stoppe tanker. Tanker kommer og går. De må godt være der, men det er op til dig at afgøre, om du vil hoppe med på tankerne og give dem opmærksomhed.

Prøv at eksperimenter med at sætte tiden ned i forhold til at lade dig optage af en tanke. Hvordan er det at bruge 10 minutter med tanken fremfor måske at bruge 1 time med tanken?

Lav evt. en liste over tilbagevendende bekymringer. Giv tankerne en dramatisk eller humoristisk overskrift – måske formuleret som titlen på en Hollywood film (såsom ”Kvinden, som ingen kunne lide” eller ”Manden, hvis liv faldt fuldstændig fra hinanden ”. Når tanken kommer, så visualiser, at du sidder i biografen og at tæppet går til filmen med netop din overskrift. Det kan hjælpe dig til at tage distance til dine tanker fremfor ”bare” at flyde med.

Husk på, at tanker bare er tanker og altså ikke sandheder.  Følelsesmæssigt gør det en forskel, hvordan du opfatter dine tanker. Fx er der stor forskel på at tænke ”jeg er ikke god nok” eller at tænke ”jeg har en tanke om, at jeg er ikke god nok” og måske træde længere ud “jeg observerer, at jeg har en tanke om, at jeg ikke er god nok”.

Venlig hilsen

Psykolog Louise Jensen