Hvordan er det at være gravid under coronakrisen?

gravid, corona virus, covid-19
Eksempler på nogle af de tanker gravide kvinder i øjeblikket beretter til mig.
Illustration af Psykolog Louise Jensen

Jeg oplever i øjeblikket en del henvendelser fra gravide, som føler sig utrygge grundet situationen med corona virus. I denne anledning har jeg været meget heldig, at min gravide psykologkollega Pernille har valgt at skrive et indlæg om, hvordan det er at være gravid i denne tid samt gode råd til, hvad der kan hjælpe.

Indlægget er redigeret i et meget lille omfang af undertegnede. Det står stort set, som det er skrevet af Pernille.

Tak for dit bidrag!

Det er mit håb og min klare overbevisning, at Pernilles refleksioner vil kunne hjælpe mange gravide.

Gravid mens samfundet forandres markant grundet COVID-19.

I denne tid med COVID-19, er der rigtig mange, der tilbyder hjælp til gravide fx i form af online fødselsforberedelse og gratis jordemodersamtaler. De praktiske informationer der gør sig gældende lige netop for dig, din graviditet og fødsel, kan du finde hos din jordemoder eller hos det hospital du er tilknyttet. På samme vis har Sundhedsstyrelsen skrevet om COVID-19 og gravide og hvordan du passer på dig selv (https://www.sst.dk/).

Det jeg vil give dig svar på her er, hvordan det kan være at være gravid i denne tid, enkelte tips til hjælp til selvhjælp og ellers kun en varm anbefaling om at booke en tid med en terapeut – virtuel naturligvis, hvis disse tips ikke er nok.

Selv psykologer kan blive påvirket

Det er ingen hemmelighed, at selv psykologer kan blive bekymret i disse tider og især når ens krop er ekstra påvirket af et hav af hormoner, hvilket min også er, da jeg er højgravid. Jeg havde lige taget hul på min barsel, da Covid-19 rigtig brød ud i vores samfund og vores statsminister trådte frem på skærmen og lukkede store dele af Danmark ned.

Jeg havde på daværende tidspunkt ikke de store bekymringer, hverken før eller efter statsministerens pressemøde. Oplysningen om, at gravide placeres i kategorien ”Særlig risikogruppen”, tog jeg også meget roligt, da det kun er ud fra et forsigtighedsprincip. Jeg fandt dermed det positive i forhold til den oplysning.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen beviser for, at gravide er
særlige udsatte eller fosteret, men for en sikkerhedsskyld skal gravide og sundhedspersonalet tage deres forholdsregler for at passe på mor og barn. På dette tidspunkt, var jeg selv mere bekymret for mine medmennesker, der er i særlig risiko gruppen grundet alderdom eller kronisk sygdom.

Som dagene gik, blev jeg dog mere bekymret, hvilket skete i takt med, at flere og flere ting ændrede sig. Der kom flere restriktioner. Mediernes narrativ og alle de forvirrende informationer der begyndte at komme frem om ændringerne på landets fødegange og i hjemmefødselsordningerne, bekymrede mig meget.

Mine bekymringer opdagede jeg ved, at jeg begyndte at spænde mere op i kroppen, især nakken, skuldrene og i min kæbe. Desuden blev mobilen hevet flittigere frem for at tjekke nyhederne eller prøve at få tankerne hen på noget andet. Fx ved at se ligegyldige stories på Instagram eller søge nettet tynd for babyting.

Jeg blev hurtigt klar over, at jeg var kommet ud af min sædvanlige balance. Jeg var blevet utryg. Utrygheden kan komme, når tingene ikke går som forventet eller man ikke ved, hvad man kan forvente længere. Jeg har altid selv forberedt mig på, at jeg ikke kan forberede mig på noget som helst i forhold til selve fødslen. Ingen ved, hvordan den bliver.

Metaforisk, ser jeg disse tider som et skib, der ikke er færdig bygget, men bygges samtidig med vi alle sejler med det. Ingen af os ved, hvad morgendagen bringer, hvilke ændringer, forandringer, forhindringer vi vil støde på, på denne rejse.

For mig er det svært at være i min første graviditet, når de ting jeg skulle finde tryghed i og som skulle hjælpe mig med at blive klædt på forsvinder, hvilket skabte og til tider stadig kan skabe en del bekymringer hos mig. Fx blev min fødselsforberedelse aflyst og enkelte jordemoderkonsultationer ændret til telefonisk konsultation i stedet.

Jeg kan se på de sociale medier, hvor folk i diverse graviditetsgrupper skriver opslag med deres bekymringer – nogle endda med store følelser som fx vrede, andre med sorg og andre med en række spørgsmål til situationen og deres fødsel.

Vi vælger ikke selv, hvordan vi reagerer

Vi mennesker reagerer forskelligt i krisesituationer og vi vælger ikke selv. Det er vores hjerne, der vælger for os, om vi skal reagere med kamp fx vrede indlæg rettet mod sundhedsvæsnet, flugt fx ind i en helt række afsnit af sin yndlingsserie eller frys, hvor man bliver handlingslammet. Det nytter derfor ikke at pege fingre af dem som reagerer på en anden måde, end du selv ville have gjort.

Vi kender måske alle sammen, at efter at have oplevet noget voldsomt, at vi står og tænker tilbage på, hvordan vi gerne ville have reageret anderledes. I stedet er det bedre at prøve at forstå adfærden bag sine egne handlinger eller sine medmenneskers.

Vi har brug for at forstå meningen med situationen

Vi mennesker har i alle situationer brug for at forstå meningen med tingene og får vi ikke meningen/forklaringen/årsagen leveret, så forsøger vi at skabe den selv, og så er det, at det kan blive farligt, da fantasien er på frit spil. Her sætter vi selv brikkerne sammen, som vores fantasi tillader os og dermed kan vi komme til at skabe et forvrænget billede, der er langt fra den egentlige sandhed.

I en graviditet eller under en fødsel, for den sags skyld, er det særlig vigtigt, at tingene giver mening for den gravide. Det giver mening, at man skal føde sit barn, men det kan være svært at forstå meningen med de restriktioner, der kommer. Restriktioner der rammer ind i de forestillinger den gravide kan have om sin graviditet eller fødsel.

Med en graviditet følger allerede mange tanker og følelser. Alt fra naturlige bekymringstanker, lyserøde drømme og hormoner, der får følelserne til at skifte fra det ene øjeblik til det næste. Jeg ser derfor gravide som ekstra sårbare, når de står i krisesituationer, som den Covid-19 har bragt vores samfund i.

Hvad kan du selv gøre, for at få styr på dine tanker, følelser og få skabt den vigtige meningsdannelse?

Jo mere du kan stresse af, jo bedre er det for dig og det lille barn du bærer på. Find noget der kan motivere dig til at ændre de måske dårlige vaner, der er kommet til dig, den seneste tid. Nogle af dem kender du måske fra din fortid, andre kan være nye, som skal undersøges og gøres mere bevidst for dig, før du kan ændre dem. Du kan læse mere omkring stress her https://psykologlouisejensen.dk/stress/

Find aktiviteter der kan give dig ro. Det kan fx være: En god gåtur et øde sted, lytte til dit ynglingsmusik, lytte til podcast, sætte din ynglings film/serie på, give dig selv tid til at fordybe dig i noget kreativt fx at male, skriv en dagbog med alle dine tanker du evt. kan henvende til barnet, du har inde i maven.

Luk ned for de sociale medier, begræns læsningen af nyheder og tænk over, hvor den information du får kommer fra. Er det fra en troværdig kilde? Gælder den nye viden du har fået også for din
graviditet/fødsel/hospital? Prøv at få så meget af din viden fra din egen jordemoder/hospitalshjemmeside og fra Sundhedsstyrelsen.

Find dine positive tanker frem. Det kan simpelthen ikke siges nok. Find det positive i alt du kan og forsøg ikke at slå dig selv oven i hovedet, når du ikke lever op til dine egne idealer og fx spiser en ekstra flødebolle efter en hård dag følelsesmæssigt. Skriv/tænk gerne hver dag på tre positive ting der er sket i løbet af dagen.

Sidst men ikke mindst så er det utroligt VIGTIGT, at du accepterer dine tanker og følelser. Det er virkelig helt okay at have det, som du har det. Du skal være mor og måske i en tid, der forekommer utryg og ukendt. Du er proppet med hormoner, der påvirker dig og dit beskyttergen er ved at udvikle sig. Der sker så meget ukendt i og med din krop og når den verden du kendte, samtidig begynder at ændre sig, så er det naturligt, hvis du vil komme til at vakle og skal finde fodfæste på ny. Det gælder for os alle. Selv for en psykolog som mig.

Benyt dig af nogle af disse links til meditative øvelser du kan lave der hjemme, som kan hjælpe dig med at finde fodfæste igen:

https://www.mettekold.dk/naervaer-mindfulness-meditation/20-guidede-ovelser-og-meditationer/20-guidede-ovelser-og-meditationerhttps://vedfelt.dk/test-3

Det kan også være hjælpsomt at få al den fysiske nærhed, du overhovedet kan komme til. Har du en partner så kram med vedkommende ekstra meget disse dage, det udløser nemlig beroligende hormoner.

Til partneren

Som partner kan det også være en svær tid. Måske er du bekymret for ikke at må deltage ved fødslen eller du har fået følelsen af, at du er blevet sat endnu mere ud på sidelinjen, når du ikke må deltage ved en betydningsfuld aftale hos jordemoderen eller ved en scanning på sygehuset fx. Det kan også være du er bekymret for økonomien – mister jeg nu mit job? Det kan være svært, når bekymringerne er forskellige mellem dig og din gravide partner.

En del par oplever, at når man selv er meget bekymret, at det kan være
vanskeligere at rumme den andens bekymringer også. Du oplever måske også, at du ikke føler, at din gravide partner lytter til dig på samme måde eller får spurgt ind til dig, hvilket kan skabe nogle tanker og følelser hos dig, som du ikke får delt. Det er utrolig vigtigt, at I begge får talt om det der rører sig i jer og at I føler, der er plads til hinandens tanker og følelser på en anerkendende måde.

Måske tager din partner ikke det første skridt, til at få talt om tingene, så måske kan du være den modige og gøre det? Fungerer det ikke for jer, så tøv endelig ikke med at søg hjælp ved jordemoderen eller hos en terapeut.

De bedste hilsner
Pernille

Endnu engang af hjertet tak til Pernille for hendes bidrag! Det er en stor ære at få lov til at udgive hendes tekst på denne side. TAK!