Spørgsmål til Psykologen

Jeg har fået en del generelle super gode spørgsmål om det at være psykolog med egen praksis, som jeg vil forsøge at besvare:

Hvilke aldersgrupper henvender sig til dig? / Hvorfor vælger folk dig?

Jeg har en klar overvægt af henvendelser fra personer i 20’erne og 30’erne.  62 % af mine klienter har indtil nu været i denne aldersgruppe for at være helt nøjagtig. 14 % har været under 20 år, 7 % i 40’erne, 7 % i 50’erne og 7 % i 60’erne. De sidste 3 % omhandler personer over 70 år.

Jeg får meget ofte den melding at teenagere, samt personer i 20’erne og 30’erne vælger mig netop fordi de kan se, at jeg er en af de yngre psykologer i området. Flere har tilkendegivet, at det at tale med en, som ligger tæt på aldersmæssigt skaber et tættere bånd. Vi er nogenlunde samme sted i livet. Jeg får tit feedback i forhold til, at den jeg taler med føler, at jeg forstår, hvad de taler om, blandt andet fordi jeg selv er forholdvis ung. For de resterende til sammen 24 % af mennesker over 40 år gælder, at alderen ikke har været så afgørende for dem, men at de forventer og oplever, at jeg har en nyere viden med mig og nogle friske tilgange til terapi samt et terapilokale, som de føler sig tilpas i. Jeg får også tit en melding om, at folk er glade for de fleksible tider, jeg kan tilbyde samt at det ikke er nødvendigt at gå til egen læge for at få en tid hos mig. Nogle bryder sig ikke om at skulle gennem lægen først.

Er der flest mænd eller flest kvinder i terapi? – Er der forskel på at have mænd og kvinder i terapi?

Jeg har en næsten lige fordeling af mænd og kvinder i terapi. Alle mennesker er forskellige. Dette gælder også internt blandt kønnene. Groft sagt taler kvinder lidt mere om følelser, hvor mænd taler lidt mere om handlinger.

Taler du med mange “skøre” mennesker? / Skal man være syg for at gå til psykolog?

Nej. Det er desværre en fordom jeg ofte møder, at man må være skør for at gå til psykolog. Jeg taler med helt almindelige mennesker, som står i diverse udfordringer i livet. Undersøgelser viser, at det at gå til psykolog er langt mere udbredt end kendskabet til hvor mange, der går til en psykolog. Det vil sige, at der kan være mange i din omgangskreds, som enten går til eller har gået hos en psykolog uden at de har fortalt dig om det. Desværre er det stadig lidt tabu-belagt at gå til psykolog fremfor at tage en tur til læge, tandlæge, i fysioterapi med videre. Jeg har talt med flere i forløb, som har sagt, at alle mennesker burde gå til psykolog, fordi det er det bedste, man kan gøre for sig selv. Jeg får også tit at vide, at folk godt kan mærke, at jeg bruger tid på dem, og at jeg forbereder mig med øvelser eller information, som er relevante for netop dem.

Hvad koster et behandlingsforløb / Hvor mange samtaler er nødvendige?

Det er meget individuelt, hvor mange samtaler der skal til. Jeg sætter aldrig et minimumskrav ved starten af et forløb. Antallet af samtaler afhænger af problemstillingen samt hvad den enkelte selv ønsker at bruge samtalerne til. En del oplever at have det rigtig godt igen efter 4-5 samtaler, nogle har behov for lidt flere samtaler.

Hvor tit skal man gå til psykolog?

Noget forskning viser, at den bedste effekt ses ved at gå til psykolog en gang hver uge, men vi tilpasser tidsintervallet sammen. Nogle går én gang om ugen i starten, og øger tidsintervallet i takt med bedring i deres symptomer. Andre vælger at gå til psykolog hver 14. dag, og nogle cirka én gang om måneden. Det er ofte en blanding af den enkeltes økonomiske hensyn og hvor meget problemstillingen belaster den enkelte.

Hvilke problemer henvender folk sig med?

Problematikkerne kan være alt muligt forskelligt. Det kan være en følelse af ikke at være noget værd, at være utilstrækkelig i forhold til sine nærmeste relationer, perfektionisme, angst-tilstande, belastende opvækstvilkår, arbejdsrelateret stress såvel som stress i privatlivet, livsovergange, som at blive forældre, at blive fyret, skiftet fra studieliv til arbejdsliv, depressive eller nedtrykte tanker, spiseforstyrrelser eller ocd; de to sidstnævnte i lettere tilfælde, vredesudbrud samt udfordringer med, hvordan det håndteres eller følelsen af at være ensom eller anderledes.