Stress i omsorgs- og servicesektoren

Stress. Jeg har modtaget en del ønsker fra flere uafhængige i forhold til primært arbejdsrelateret stress. Størstedelen omhandler stress i forbindelse med omsorgs- og servicefagene. Med fare for at overse nogle tænkes der ved omsorgs- og servicefag i dette indlæg på ansatte på hospitalerne, i psykiatrien eller ældreplejen samt pædagogisk personale i diverse institutioner.

Først. Hvad er stress? Der findes mange forskellige definitioner på, hvad stress er. Fællesnævneren er dog, at stress er en form for belastningstilstand eller ubalance, som handler om, at de indre og/eller ydre krav er for store i sammenligning med de ressourcer, den enkelte føler at have til rådighed.

Der er forskel på kortvarig og langvarig stress.

Kortvarig stress kan gøre os i stand til at reagere og handle hensigtsmæssigt i pressede situationer. Kortvarig stress omtræder i minutter, timer eller få dage. Når opgaven er løst falder adrenalinen og kroppen når tilbage til sit normale leje. I en stresstilstand udskilles også hormonet kortisol. Kortisol spiller en rolle i forhold til at vågne om morgenen og at falde i søvn om aftenen, og gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner. Den gavnlige effekt af adrenalin og kortisol gælder kun ved kortvarig stress.

Langvarig stress kan defineres som stress, der varer mange dage, måneder eller år. Kroppen er konstant på overarbejde og stresshormonerne styrter derudad. Ved langvarig stress vil alle eller nogle af følgende symptomer kunne genkendes: hovedpine optræder ofte, hjertebanken på uforklarlige tidspunkter, svedeture som ikke skyldes overgangsalderen, ændret appetit, svimmelhed, maveproblemer, rysten på hænderne, søvnproblemer, generel anspændthed, manglende eller nedsat overbliksfornemmelse, glemsomhed, utålmodighed, en kortere lunte end vanligt med eller uden vredesudbrud. Helt små ting kan trigge en stress-ramt. Ved langvarig stress er adrenalin og kortisol-niveauet følgeligt også langvarigt forhøjet, hvilket fører til et svækket immunsystem. Langvarig ubehandlet stress kan føre til depression.

Er ansatte i omsorgs- og servicefag særligt udsatte for stress? Alle kan rammes af stress. Det gælder alle brancher, men hvis vi ser på kravene til medarbejdere i omsorgs- og servicesektoren ses det, at kravene er meget store. Hvilke krav er det så der kan give stress?

De ydre krav kan inddeles i følgende kategorier:

Vi-skal-løbe-alt-for-hurtigt-krav: Når mængden af arbejdsopgaver overstiger den tid, der er til rådighed. Sagt på en anden måde: “Der er for få hænder til arbejdsmængden”. Dette kan give en konstant følelse af utilstrækkelighed samt at måtte gå på kompromis med sin faglighed.

Vi-skal-løse-opgaver-der-er-udenfor-vores-primære-kompetencer-krav: Disse krav forstås som krav, hvor medarbejdere skal håndtere opgaver, de ikke har kompetencer til (endnu). Det kan fx være et besværligt it-system, som man ikke har haft den fornødne tid til at sætte sig ind i. Det kan også omhandle krav om at udfylde papirarbejde, som fjerner fokus fra kerneopgaverne.

Vi-skal-udvise-stor-empati, selvom-vi-ikke-altid-bliver-mødt-med-empati krav: Kravene omhandler at bruge sine empatiske evner til at løse opgaverne samt at kunne rumme frustrationer, sorg og smerte hos patienter, børn eller ældre, der skal hjælpes. Kravene omhandler også evnen til at sætte sig i et andet menneskes sted samt at se bag om adfærden for ikke at tage diverse “angreb” personligt. Disse krav er enormt væsentlige i alt hjælpe-arbejde. Man bruger sig selv som redskab – men at kunne være dér optimalt for et andet menneske, kræver at man først er der for sig selv. At give andre omsorg kræver at man giver sig selv omsorg.

Den enkelte kan ikke selv ændre på rammerne for arbejdet: de ydre krav. Det er i forhold til de indre krav, hvor der kan gøres mest umiddelbart. 

Indre krav er krav som den enkelte stiller til sig selv. Jeg hører desværre ofte udtalelser som at stress er tegn på svaghed. Det er langt fra tilfældet! Hvis man skal kategorisere det på den måde ligger det tættere på styrke eller i hvert fald målet om at være stærk. Egne mål om at leve op til de tårnhøje ydre krav. Tænkningen kan være præget af et højt ambitionsniveau om at yde en nærmest perfekt indsats. Det kan også være tanker som: “At bede om hjælp er et tegn på svaghed, så det gør jeg ikke” eller “Jeg skal altid sige ja, hvis en kollega har brug for hjælp ellers er jeg ikke en god kollega” eller “Kun det bedste er godt nok. Jeg må aldrig lave fejl” “Det er mig, der er ansvarlig for det hele”.

Ens grundlæggende leveregler og måder at håndtere situationer på har en del at sige i forhold til stress.  Det giver klart mening at arbejde med dine tanker, fordi det du tænker også påvirker, hvordan du føler og dermed hvordan du handler og løser dine opgaver. Mindfulness har også vist sig at have god effekt på stress-reduktion.

Stress-i-privatlivet?: Hvorfor skriver jeg nu det? Fordi stress i privatlivet kan påvirke stress i arbejdslivet og omvendt.

Flere faktorer kan give stress i privatlivet. Det kan være at være forældre til mindre børn eller teenagere eller til voksne børn, som står i diverse vanskeligheder. Det kan være miskommunikation med en partner, som måske også står i meget stress på jobbet. Det kan være at være pårørende til sygdom i den nærmeste familie eller at stå i økonomiske vanskeligheder.

Opsummerende hvad kan der så gøres?

  • Håb på et godt samarbejde med ledelsen. Tal med lederen om der er mulighed for at noget kan gøres anderledes.
  • Brug dine kollegaer til at sparre med.
  • Vær ærlig og åben om, hvordan du har det. Det er helt okay at fortælle, når man bliver ramt af en svær situation.
  • Modtag supervision, hvis det ikke er en del af kulturen på den pågældende arbejdsplads.
  • Arbejd med dine tanker, følelser og leveregler.
  • Prioritér dig selv og vær opmærksom på, om du kører på flade batterier. Batterierne skal være ladet godt op, når du møder ind på vagt.
  • Giv dig selv omsorg før du giver noget videre til andre. Overvej hvad egen-omsorg betyder for dig: Er det et langt bad, en gåtur i rolige og stress-nedsænkende omgivelser, en samtale med en god ven?
  • Stil dig selv spørgsmålet: “Tager jeg ansvar for noget, der egentlig ikke er mit ansvar?”

Billedresultat for stress